Velkommen til de nye studerende

I år vil i alt 486 unge starte på ’Ernæring og sundhed’ fordelt på de fire uddannelsessteder. Og især Professionshøjskolen Absalon og UC Syddanmark har oplevet en lille stigning i optaget af studerende.

- Det er dejligt at interessen for ernæring og sundhed er høj. Det er godt for folkesundheden, siger Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry, der ønsker de studerende velkommen til uddannelserne.

Flere søger en studieplads

Optaget af studerende på de videregående uddannelser er i år steget med godt 6 procent. Det betyder, at 69.562 unge kan begynde på deres studie efter sommeren.

Den rekordstore søgning til uddannelserne bliver af undervisningsministeriet sat i forbindelse med Coronakrisen, der har fået nogle af de unge til at opgive at holde et sabbatår med rejser eller arbejde og har i stedet valgt at søge direkte ind på en uddannelse.

I juni indgik folketinget desuden en aftale om at oprette 5.000 ekstra uddannelsespladser – hvor i alt 1.000 af dem, fordelt over to år, skal være på velfærdsuddannelserne som f.eks. sygepleje- og pædagoguddannelsen.


Fakta
Optaget på ernæring og sundhed – fordel på uddannelsesinstitutioner

Københavns Professionshøjskole: 123 i sommer og 115 til vinter
ABSALON: 95 i sommer
Professionshøjskolen UC Syddanmark: 46 i sommer
VIA: 69 i sommer sammen med 38 på Global Nutrition & Health

Kilde