Verdens største ernæringskongres

Det er første gang af kogressen holdes i København, og mere end 60 nationer vil være repræsenteret i dagene 17. - 20. september.

"Det er en stor chance for at gå sammen på tværs af professioner, selskaber og lande for at løfte ernærings- og sundhedstilstanden internationalt. Og så er det en unik mulighed for at vise alle de gode eksempler, som vi kan bryste os af her i Danmark", siger formand Ghita Parry.

Kost & Ernæringsforbundet har et hotspot på kongressen, hvor vi fortæller om dysfagi og viser hjemmesiden *bedremåltider.dk', som er en vidensbank fuld af gode eksempler på bedre måltider, sundhed og livskvalitet for ældre. På kongressen kan du også møde flere andre af vores medlemmer, der kommer og præsenterer deres arbejde. Kom forbi til en faglig snak om dysfagi, book vores rådgivere eller hør mere om den den nye nationale Kosthåndbog.  

Om ESPEN

Det er European Society for Clinical Nutrition and Metabolism, ESPEN,der står bag kongressen, der arrangeres i samarbejde mellem det norske
og danske selskab for klinisk ernæring.  

“Rigtig ernæring er uden tvivl en af de  billigste behandlinger der findes, og bør være en integreret del af den øvrige behandling til syge patienter. Korrekt og tilstrækkelig mad og drikke spiller en enorm rolle i både forebyggelse, behandling og genoptræning. Vi kan lette livet for mange patienter og spare samfundet for mange penge, hvis vi sikrer, at patienter får både tilstrækkelig og den rigtig sammensatte mad og drikke,” siger Henrik Højgaard Rasmussen, der er overlæge og klinisk professor på Aalborg Universitetshospital og desuden præsident for kongressen.
 

Her kan du møde os

Kom forbi til en faglig snak om dysfagi, book vores rådgivere eller hør mere om den den nye nationale Kosthåndbog. Programmer for søndag til mandag er:

Søndag 21. september

Kig forbi om morgenen til en snak og en kop kaffe.

Pause 1: www.bedremåltider.dk er en vidensbank for de gode cases. Her får du inspiration til bedre måltider, sundhed og livskvalitet for ældre.

Pause 2: Dysfagi: Gæt en konsistens. Vær med i konkurrencen om et gavekort på 200 kr.  og få mere at vide om de forskellige konsistenser.

Pause 3: www.bedremåltider.dk er en vidensbank for de gode cases. Her får du inspiration til bedre måltider, sundhed og livskvalitet for ældre.

 

Mandag 22. september

Kig forbi om morgenen til en snak og en kop kaffe.

Pause 1: Mød en af vores jurister Pernille Olsen og aftal gerne, at hun sammen med klinisk diætist Mie Lauwersen, kommer og besøger din arbejdsplads.

Pause 2: Dysfagi: Gæt en konsistens. Vær med i konkurrencen om et gavekort på 200 kr.  og få mere at vide om de forskellige konsistenser.

Pause 3: Kom og hør om www.bedremåltider.dk

Vi finder vinderen af vores konkurrence - præmieoverrækkelse