Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Vi er en hjørnesten

  • Mette Jensen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Vi er en hjørnesten i velfærdssamfundet. Med de kompetencer, vi har, er vi ikke til at komme udenom, hvis Danmark skal have et moderne og effektivt sundhedsvæsen, sagde Ghita Parry i sin beretning.

Med afsæt i de netop overståede overenskomstforhandlinger, gjorde formanden det klart, at også kost-, ernærings- og sundhedsfaglige står over for et arbejdsmarked, der udvikler sig ekstraordinært hurtigt, og hvor der er konkurrence om både sundhed og lønkroner.

− Vi dygtiggør os, og det er der behov for. Vi skal vise politikere, borgere og patienter, at vi kan så meget mere end at producere mad. Vi kan tænke ernæring og sundhed ind i hver en frikadelle. Vi kan lede en arbejdsplads, vi kan vejlede og behandle, vi kan fremme sundhed og forebygge sygdomme. De kompetencer skal bringe os i spil overalt. På sygehuse, i sundhedscentre, på plejehjem, klinikker og lægehuse og mange andre steder, sagde formanden og opfordrede alle til at fortælle, hvilken betydningsfuld forskel de gør for borgere og patienter hver dag og dermed og vise vej til nye job i sundhedssektoren.

− Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan ikke opfinde alle job selv, men vi kan vise, hvad professionen kan, og hvordan kompetencerne kan anvendes på nye måder. Også måder, som politikerne endnu ikke har overvejet fornuften i.
En anden forudsætning for at gøre professionen til en del af førerfeltet og trække flere ressourcer til er samarbejde. Indbyrdes mellem professionens mange faggrupper. Og med andre faggrupper.

− Det er naturligt at samarbejde med pædagogerne, når vi skal sikre børnene sund mad og maddannelse, med sygeplejerskerne, når indsatsen for de kræftsyge skal fremmes, og med ergoterapeuterne, når der skal etableres velfungerende rehabiliteringsforløb for ældre, nævnte formanden. Hun udtrykte samtidig fuld tillid til, at alle tager et ansvar for at vise nye veje for professionen.

− Jeg er fuld af fortrøstning. Både vi og de kommende generationer gør en kæmpe indsats for at gøre professionen relevant for det fremtidige arbejdsmarked.

Fælles om sundhed

Debat: Der må samarbejdes, hvis borgerne skal hjælpes til bedre livskvalitet, bekræftede debatten med formændene for sygeplejersker, ergoterapeuter og pædagoger. 

Det var især bemærkningen fra ergoterapeuternes formand, Gunner Gamborg, om at kost-, ernærings og sundhedsfaglige ligger nummer to på listen over de vigtigste erhverv i sundhedskartellet, der havde fæstnet sig i hukommelsen efter debatten. Når først vi er hjulpet til verden, klarer ingen sig uden sund mad. Det forpligter. Og det motiverer en profession til samarbejde.

En tidlig indsats

Målet med debatten var at finde ud af, hvordan de tre professioner kan samarbejde om at højne sundheden og livskvaliteten hos borgerne. Og der var mange bud.
Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, fremhævede en tidlig indsats, når målet er at udligne ulighed i sundhed.

− Sundhedsplejerskerne møder børnene tidligt. Sammen kan vi præge miljøet i institutioner, skoler og idrætshaller, foreslog hun. Det er ikke nok at ansætte en sundhedskonsulent i kommunen. Alle  faggrupper skal tænke i sundhedsfremme.
Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, er enig i, at en tidlig indsats er væsentlig.

− Det gode, fælles måltid i institutionen var en tryghed for mange familier. Vi havde en fælles bane at spille på her. Men nu er madordningerne frivillige, og langt fra alle institutioner tilbyder mad. Der er behov for, at vi belyser konsekvenserne af det over for politikerne.

− Pædagogisk set er det spændende at arbejde med mad, og der er brug for et samarbejde med kostfaglige, understregede Birgitte Conradsen. Regionsformanden i Hovedstaden, Alice Linning, tog hende på ordet og opfordrede til et samarbejde om at højne niveauet på et område, hvor der er alt for mange ufaglærte. 

Kamp om maden

− Vi er jo i åbenlys konkurrence: I er ansat til at lave mad for andre. Vi er ansat til at få folk til at lave den selv, drillede Gunner Gamborg. Men vi har også fælles udfordringer. Vi er nødt til at finde ud af, hvad den enkelte har brug for, tilføjede han.

− Lad derfor være med at fokusere alene på ernæringsværdien, fokuser på helheden, hvordan måltidet er en del af livet og en del af hverdagen, anbefalede han og opfordrede også til at blive mere specifik og vise borgernes behov på særlige områder, f.eks. dysfagi eller på det psykiatriske område.

− Ligesom os har I en opgave i at gøre noget professionelt ud af det, som alle har en mening om: I skal stå for en raffineret tilgang til faget, anbefalede han.

I arbejdstøjet

Mad på jobbet var et emne for debatten og noget, alle kunne forbinde sig med.

− Fortæl os, hvad vi skal spise i løbet af en arbejdsdag. Hvad vil understøtte vores arbejde. Alle, der dyrker ekstremsport, får kostvejledning. Lav noget tilsvarende for os i sundhedssektoren, opfordrede Grete Christensen.

− I kan godt høre, vi bliver sat på arbejde, sagde Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry,  til de delegerede, da hun takkede dem og de tre formænd for at deltage i debatten.

− Debatten viser, hvor vigtigt det er med en fælles indsats, og jeg vil derfor snarest invitere til et møde mellem de tre organisationer, sluttede hun.

Vi er alle steder

Workshoppen blev en øjenåbner for, hvor mange opgaver professionen har i sundhedsvæsenet. 

 En simpel og sjov taløvelse gjorde det klart,  hvor meget nemmere det er at manøvrere, hvis man har overblik og noget kendt at holde sig til, end hvis man må navigere i ukendt terræn.
 Og det var netop pointen med kongressens workshop: at give de delegerede en fornemmelse for bredden, styrken og samarbejdsmulighederne i den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession.
 Workshoppen gik ud på at parre udvalgte stillingsbetegnelser med forskellige sundhedsopgaver. Hvilke funktioner skal varetages? Og hvem kan det? Hvem er der brug for på sygehusene, i eget hjem, på dag- og døgninstitutioner, i idrætshaller, efterskoler, hospice, klinikker og sundhedscentre, i dagligvarehandlen eller andre steder? Er det en ernæringsassistent, en sundhedskonsulent, en leder, en klinisk diætist eller en indkøbsansvarlig ...?
 Opgaven førte til en kulegravning af, hvilke kompetencer kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan byde ind med. Og en ny verden åbnede sig for de mange, der er vant til at definere professionen mere snævert, ud fra de funktioner de selv og deres nærmeste samarbejdspartnere varetager. Konklusion: der er brug for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige ufatteligt mange steder i sundhedssektoren.
 Og er vi der ikke allerede, så gælder der om at bringe professionen i spil de pågældende steder, konkluderede forbundets formand Ghita Parry.

− Vi har fået et godt overblik. Det kan bruges som et arbejdsredskab for os selv, for hovedbestyrelsen og for forbundets sekretariat. Og for vores samarbejdspartnere, opsummerede Bettina Bøgelund, tillidsrepræsentant i Region Hovedstaden.
Næste skridt var at komme med et bud på, hvad der var vigtigst for professionen i de kommende år. Og svaret var entydigt:  Verden skal gøres opmærksom på, hvor vi kan gøre en forskel. Og vi skal styrke samarbejdet med andre faggrupper.
Et budskab, som hovedbestyrelsen vil tage med i arbejdet med de strategiske indsatsområder.
 

FAKTA

 

Valg af næstformand

Kongressen valgte Michael Allerup Nielsen som næstformand for Kost & Ernæringsforbundet. Michael Allerup er lederrepræsentant i hovedbestyrelsen og til dagligt køkkenchef for Det nordiske køkken på Herlev Hospital.

Kontingentet fastfryses

Kongressen besluttede at fastfryse medlemskontingentet i 2013-14 på de nuværende takster. Fra 2015-16 reguleres kontingentet med løn- og prisindexet. Hovedbestyrelsen kan dog  beslutte at fastfryse kontingentet.

www.kost.dk/kongres

Ingen ændringer i strukturen

Kongressen drøftede flere forslag til strukturændringer. Ingen af forslagene blev vedtaget. Til gengæld omfatter de 'strategiske indsatsområder for 2013-16' en beslutning om, at hovedbestyrelsen ser på forbundets politiske struktur i relation til professionens arbejdsfelter og fremsætter et forslag senest til kongressen i 2016.

www.kost.dk/kongres
− se forslag til vedtægtsændringer

Tre indsatsområder

Kongressen vedtog forbundets strategiske indsatsområder for 2013-16:
Fremtidens løn: højere arbejdsværdi og bedre arbejdsvilkår
Fremtidens profession: mestre i mad og sundhed
Fremtidens arbejdsmarked: på forkant med udviklingen

www.kost.dk/strategi

Workshop: bud på indsatser

De delegerede kom med et bud på, hvilke indsatser der skal prioriteres højest i de kommende år. Buddene vil indgå i hovedbestyrelsens udarbejdelse af handleplaner for de strategiske indsatsområder.