Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Vi forsøger at ændre en kultur

Hylderne på reolen bugner af emballagen fra alverdens madvarer − fra skyr over knækbrød til müsli og chokolade. Redskaber i Kirsten Thal-Jantzens vejledning af patienter om kost og ernæring på Frederiksberg Hospital. Her har hun som klinisk diætist at gøre med både indlagte og ambulante patienter inden for geriatri og diabetes. Hun dækker to medicinske afdelinger samt diabetesambulatorium og Faldklinikken.

− Jeg har overvejende med ældre mennesker at gøre og har rigtig meget patientkontakt hver dag. Uanset hvem jeg sidder overfor, vurderer jeg altid først deres ernæringsmæssige problem: undervægt, overvægt, utilsigtet vægttab, sonde, diabetes osv. Efter en samtale med den enkelte tilrettelægger jeg min vejledning og udarbejder en plan for ernæringsindsatsen.

De gode hensigter er til stede

For at sikre ernæringen en fast plads i behandlingen skulle Kirsten Thal-Jantzen ideelt set have et samarbejde med sygeplejerskerne om hver eneste patient, men sådan er virkeligheden ikke. Så det har hun og hendes kollega tænkt sig at lave om på.

− På hospitalet har vi netop muligheden for at samarbejde tværfagligt om ernæringen og gøre den til en del af behandlingen i stedet for at se den som en ekstra opgave. Så det er mit mål, og her gør monofaglighed det ikke alene. Hvis vi virkelig skal løfte, skal det være tværfagligt.

Hvordan skal det så ske?

− Ved at være synlig. Min kollega og jeg har for eksempel mast os ind på afdelingssygeplejerskernes fællesmøde og holdt oplæg om øget fokus på blandt andet screening, kostregistrering og ernæringsnøglepersoner. Vi underviser de nye reservelæger hver måned i ernæringsvurdering. Og vi deltager i daglige ’tavlemøder’ på afdelingen, hvor vi også kan sætte fokus på ernæringen.

Om det har effekt, er dog for tidligt at sige.

− Vi prøver at ændre den holdning, at “når man er indlagt, har man ingen appetit, og man taber sig.” Der er stadig stor fokus på medicin, blodprøver osv., men alle ved jo, at hvis vi ikke spiser, så dør vi. Og spiser patienten ikke nok, bliver han eller hun mere svækket. Jeg tror sådan set, at de gode hensigter er der, og ledelsen er lydhør, men de mangler ideer til hvordan. Dem har vi heldigvis.

Samarbejdet ... Overlægen støtter ernæringen

Alberto Perez, medicinsk overlæge på Geriatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital, giver Kirsten Thal-Jantzen og hendes kollega topkarakterer i deres indsats for at optimere ernæringen:

− Mange af vores patienter er meget svækkede, når de bliver indlagt, så vi prøver at optimere ernæringen, mens de er her, men det er ikke lykkedes at gøre den til en systematisk del af behandlingen. Fordi Kirsten og hendes kollega er dygtige, skaber de i sig selv fokus på ernæringen. Og det er et mål for os at lave en ordentlig ernæringsscreening og opfølgning. Det skal vi bruge Kirsten og hendes kollega til at blive bedre til.

− Både i den akutte fase og i rehabiliteringen ved vi, at ordentlig ernæring er vigtig. Derfor er det en stor hjælp, at Kirsten og hendes kollega laver kostplaner og selv følger op. Jeg er meget glad for samarbejdet.

Blå bog

Kirsten Thal-Jantzen, 40 år, uddannet klinisk diætist i januar 2011. Diætist på forskningsprojekt om hjemmebesøg til underernærede. Siden ansat på Frederiksberg Sundhedscenter. Nu ansat i et etårigt barselsvikariat på Frederiksberg Hospital og fra januar 2013 også diætist på et nyt forskningsprojekt om underernærede ældre på Herlev Hospital.

Mine vigtigste arbejdsredskaber

  • PROTEINDRIKKE:  Både juice- og mælkebaserede, der serveres som mellemmåltider eller til maden. Patienterne kan få en recept med hjem, så de er billigere at købe på apoteket. Det er en god og nem måde at få energi og protein på, som man har ekstra behov for, når man er syg.
  • SKRIDTTÆLLER: Mange af vores ambulante patienter er for fysisk inaktive. Derfor anbefaler jeg en skridttæller for at holde fokus på at komme op på de 10.000 skridt om dagen. Det er mere overskueligt end for eksempel at skulle i fitnesscentret tre gange om ugen.
  • DEN OPDELTE TALLERKEN: Anskueliggør både en passende portionsstørrelse, og at et måltid skal bestå af 50 procent grønt, 25 procent kød eller fisk, som giver protein, og 25 procent kulhydrat i form af kartofler, pasta eller ris.
  • ERNÆRINGSPOSTKORTET: Hospitalet har udviklet det for at sikre, at information om ernæringsindsatsen under indlæggelsen går videre til primærsektoren. Postkortet giver besked om den ernæringstruede patients tilstand, behovet for protein og energi samt anbefalinger for ernæringsindsatsen efter udskrivelse.

FAKTA

 

Mestre i mad og sundhed

Kost & Ernæringsforbundet har undersøgt, hvad kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejder med, og hvordan de gør. Undersøgelsen kortlægger professionen og peger på fire felter: behandling og vejledning, ledelse, sundhedsfremme og forebyggelse og professionel forplejning.

Fagbladet interviewer i de kommende numre fire medlemmer, en fra hvert felt. Denne gang behandling og vejledning.

Professionsrapporten − kan du læse på hjemmesiden. En kort version fulgte med fagbladet 10/12.

www.kost.dk