Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Vi hører 100 procent efter

Hvis en elev på Kold College i Odense går sulten hjem fra skole, er det hans eget ansvar. Eller pengepungens.

Det slår Helle Drevsfeldt fra skolens kantine fast. For her er servering fra årle til silde.

Og her står hver dag 3-400 elever og ansatte i kø for at sikre sig en tallerken med noget fra disken. Det kan være alt fra moussaka, tortillas og gulerodstzatsiki, over kinesiske retter til clubsandwich eller store fiberburgere. Køen i kantinen er dog mindst lige så lang, når den står på risengrød, bøf med løg eller boller i karry.

– Det er selvfølgelig især til frokost, at vi har det store rykind, fortæller 49- årige ernæringsassistent Helle Drevsfeldt, som oprindeligt er uddannet smørrebrødsjomfru. Efter 23 år på skolen kender Helle Drevsfeldt sine lus på gangen. Og er det muligt, har hun tænkt sig at blive her, indtil folkepensionen dumper ind ad brevsprækken.

– Jeg får rigeligt brugt mine kreative evner, og det er så super lækkert med alle de unge mennesker her. Det er en arbejdsplads, som hele tiden er under udvikling. Vi bygger til og om – gamle uddannelser holder op, og nye kommer til. Senest har vi udvidet med et skolehjem. Og det betyder, at 150 unge indtager alle døgnets måltider hos os.

Moderne mad – og boller i karry

Omdrejningspunktet for den daglige menu er en sund kostpolitik.

– Vi laver den gode hverdagsmad, men den er nok lidt anderledes her end på plejehjemmet eller hospitalet, fordi kunderne her er fra 16 år og opefter. De vil gerne have ‘moderne’ mad – selvom de også elsker bøf med brun sovs eller boller i karry, tilføjer Helle Drevsfeldt.

Hvad er god hverdagsmad for dig, og hvordan arbejder du med den?
 
– God hverdagsmad for mig er, at maden er sund og nærende. Og at vi kan lave den indenfor budgettet! Og det er svært – for de spiser godt de unge.

– Jeg er i det kolde køkken, og derfor er jeg måske lidt ‘udenfor’ – men jeg har lige som de andre indflydelse på maden. Kommer jeg med en menu eller en ret, jeg har set eller selv prøvet, får jeg lov at lave den, bare det hænger sammen økonomisk. Vi har lov at være kreative, men maden skal ramme den brede smag.

– Jeg har budt ind med meget i årenes løb – jeg holder øje med, hvad der sker ude omkring, så vi ikke altid hænger fast i det samme.

– Desuden taler vi om maden på personalemøderne. Vi er enige om, at den skal være sund og nærende, så vi fedtreducerer i alt, vi laver – magert pålæg, magert kød, dressing af fedtfattige produkter – vi har 148, som spiser morgenmad hver dag, og de spiser ikke engang to pakker smør. Desuden drikker vi kildevand til møder og spiser frugt, hvor der tidligere var øl og sodavand på bordet.

Opfylder elevernes ønsker

Hvordan sikrer I jer, at ‘kunderne’ får den hverdagsmad, de gerne vil have?
 
– Kosteleverne er med i kostudvalget sammen med vores økonoma. Og det, de taler om i kostudvalget, taler vi videre om på personalemøderne.

Desuden ser og hører vi hurtigt, om de kan lide det, vi laver. Hvis ikke, ryger det i skraldespanden – så vi får responsen på den måde. Heldigvis hører vi dem oftest sige “tak for dejlig mad”. Men også det modsatte – lige på og råt. Og vi står jo ansigt til ansigt med dem ved disken i kantinen.

Jeg tror helt afgjort, at det betyder noget, at de unge mennesker får indflydelse på maden. Spørger de om noget helt konkret, de gerne vil have, hører vi 100 procent efter. “Jeg har denne opskrift med hjemmefra – ku’ I ikke prøve at lave det?” Jo, det kan vi!

Håber på nye rammer

Har du mulighed for at påvirke rammerne?
 
– Lige med det, står det lidt skidt til. Køkkenet er fint, men vi kunne godt tænke os at forbedre rammerne der, hvor kosteleverne og gæsterne spiser. Vores salgsområde er meget primitivt. Vi står midt ude på gulvet i kantinen med kasseapparatet, og vi har en ø med to borde slået sammen, hvor der er lune retter, dagens ret og suppe.

Vi kunne også godt tænke os, at vores kostelever kunne få deres eget sted at spise. De bor her jo – så det måtte gerne være lidt mere hjemligt og hyggeligt for dem. Og ja, jeg har gjort opmærksom på det i skolens bestyrelse – hvor jeg har siddet med.

Plads til efterudannelse

Får du efteruddannelse i den gode hverdagsmad?
 
– En kollega og jeg har lige meldt os til kurset ‘Den gode hverdagsmad’. Her er stor velvilje til efteruddannelse og kurser – ikke kun inden for mad, men også mere bløde emner. Jeg har endnu aldrig fået et nej. 

Stafet Den Gode Hverdagsmad

Helle Drevsfeldt giver stafetten videre til Birgitte Sunesen.

– Jeg kender Birgitte fra et MK- kursus. Birgitte arbejder i Beredskabsstyrelsen i Nordjylland. Det er en helt anden verden. Her er brugerne heller ikke er tvunget til at spise maden. Så gælder det jo om at lave mad, de har lyst til at købe – og soldater skal have lidt at stå imod med!