Vi passer vores arbejde, men ikke uden bekymring

Jette Rytoft Mortensen er klinisk diætist og behandler i Børne og unge- psykiatrien på Vejle Sygehus, hvor hun vejleder børn og unge med spiseforstyrrelser.

– Vi arbejder på fuldt tryk i psykiatrien, som vi plejer. Det er der ikke ændret på. Men vi ser ikke så mange patienter, som vi plejer. De patienter, vi kender, og som har tid til en konsultation, taler vi i stedet med i telefonen. Men de, der kommer her for første gang, er vi nødt til at mødes med.

– Jeg har f.eks. lige talt med en familie på fire.

Familien ringer, når de er fremme. De venter i bilen, og når Jette Rytoft er klar, henter hun dem på parkeringspladsen. De følges ad op på afdelingen, uden om venteværelserne – og overholder alle retningslinjer med afstand, sprit osv.

– Jeg har også fundet et større mødelokale, så vi kan sidde mere spredt. Og mens vi normalt holder møde i fire timer første gang, er det kortet ned til en times samtale og en lægeundersøgelse, fortæller Jette Rytoft Mortensen.

– Så holder vi resten af mødet i morgen. På telefon - og med medhør, så alle kan deltage. Normalt ville vi benytte telepykiatri, men der er presset for stort lige nu.

– Familier, der er i et forløb, bliver også bedt om at finde vægten frem og sende data til mig i stedet for at møde op til vejning.

Så vidt samtalerne med patienterne. Men samarbejdet i psykiatrien kræver mange møder med kolleger – og de foregår ikke helt optimalt, mener Jette Rytoft.

– Mødelokalerne levede ikke op til sikkerhedskravene efter min mening. Det meddelte vi ledelsen, og der er allerede taget action på det.   

– Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg taget initiativ til at kollegerne kan melde ind, hvis de har bekymringer og forslag. Den opfordring fulgte 30 ud af 60 kolleger – det siger helt klart noget om, at mange er bekymret.

– Fremover skal der være færre med til møderne. Når vi holder konferencer, vil vi kun mødes med de, der aktuelt har noget at bidrage med omkring patienten. Så må vi undvære den brede, mundtlige sparring, vi er vant til. 

Og ellers …

– Tja, vi er jo i en overgangsfase. Vi har pakket alt legetøjet sammen. Og lukket for kaffeautomaten. Det kan lyde småt, men har måske stor betydning. De af vores patienter, der er særligt sårbare ledes uden om venteværelserne. Hvor der nu kun må sidde op til tre familier.

– Og ja, der indløber stadig flere sygemeldinger… I dag er ti kolleger sygemeldt. Det er helt usædvanligt – og bekymrende.

Nyd endnu et par glimt af hverdagen for ernæringsprofessionelle,

der knokler for ar finde nye måder at samarbejde og yde omsorg på:
De passer på andre – og sig selv.