Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Vil du have indflydelse og gøre forskel

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Hvis du gør, vil jeg opfordre dig til at stille op til valget til hovedbestyrelsen. Det er ikke farligt, det er ikke svært. Men det kræver, at du gerne vil være med til at beslutte, hvordan vores profession og vores forbund skal udvikle sig.

Vi har brug for dig, der siger, hvad du mener. Dig, der har noget på hjertet. Dig, der tør kaste dig ud i noget nyt og utraditionelt. Dig, der vil forandre både den store og den lille verden. Dig, der brænder for at brede dit engagement og dine politiske ideer ud. Vi har brug for dig, der vil noget med vores profession og med vores faglige fællesskab.

Dit bidrag og din betydning som politisk valgt i Kost & Ernæringsforbundet er stor. Tænk bare på alle de borgere, vores profession møder med viden og omsorg hver dag. Uanset om du tilbereder de gode måltider, arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, er elev eller studerende, indgår i behandlerteam, er selvstændig eller er den, der leder hele mad- og måltidsorganisationen, så har du noget at give til din profession og dit forbund.

Kost & Ernæringsforbundet er det største overenskomstbærende forbund for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.  Som forbund er vi – og det skal vi fortsat være – det foretrukne fællesskab for vores profession. I det fællesskab kan du gøre din indflydelse gældende. Dine holdninger og meninger vil ikke kun være til glæde for dig og dine kolleger i hverdagen. De vil også gavne borgere i samfundet og alle de fagligheder, som forbundets medlemmer har.

Så derfor: overvej, om ikke en karriere som politisk aktiv i Kost & Ernæringsforbundet er noget for dig. Eller prik til den kollega, der har holdt sig lidt tilbage.

Læs mere på:
www.kost.dk/valg16

Godt valg!

 

Ghita Parry / Formand