Voksenlærling har styr på menuen til mange hundrede patienter

- Af Gitte Redder.

Dyrlægens Natmad. Rullepølse med italiensk salat. Roastbeef med remoulade, ristede løg og peberrod.

Bishnu Katel mestrer alle de danske smørrebrøds-klassikere og stråler af faglig stolthed, når hun fortæller, at det er vigtigt, at råvarerne er gode, for smørrebrød skal være sundt og velsmagende.

”Patienterne på hospitalet skal have spændende og næringsrig kost, så de kan blive hurtigt raske. Jeg elsker mit arbejde, fordi jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel ved at tilberede god mad helt fra bunden,” siger hun.

Den 27-årige Bishnu Katel er voksenlærling på Regionshospitalet i Randers og er næste sommer udlært ernæringsassistent.  

”Jeg har altid interesseret mig for ernæring og madkultur, så uddannelsen som ernæringsassistent passer perfekt til mig. Og som færdiguddannet er der masser af muligheder for at få et godt job på et hospital, plejehjem, børnehave eller andre steder”, siger hun.

For 11 år siden kom Bishnu Katel til Danmark som flygtning fra Nepal. Den unge pige lærte hurtigt dansk og har blandt andet arbejdet som tolk, postbud og på fabrik, ligesom hun har taget en HF-eksamen.

”Jeg var hele tiden klar over, at jeg ikke ville være ufaglært og gå fra den ene løse ansættelse til den anden som vikar. Det er svært at være ufaglært i resten af sit liv, og man risikerer at blive arbejdsløs”, siger hun.

Da hun fandt ud af, at man som ufaglært efter at være fyldt 25 år kan tage en faglig uddannelse og blive voksenlærling, var hun ikke i tvivl om, at hun ville være ernæringsassistent.

Efter et halvt år på grundforløbet på Randers Erhvervsskole begyndte hun sidste år i centralkøkkenet på Randers Regionshospital. Her fik hun cirka 30 ernæringsassistenter, to kokke, to slagtere, to bagere og en anden voksenelev som kolleger.

”Jeg føler mig heldig,” smiler hun og hjælper en kollega med at hælde en æggemasse med fintrevne gulerødder og knoldselleri i forme. Grøntsagsgratinen skal lige straks i ovnen og være klar til aftenservering.

Som voksenlærling på Randers Regionshospital har Bishnu Katel fået indblik i, hvordan et storkøkken fungerer fra tidlig morgen til sen aften.

Hun ser, hvordan nyslagtede grise og okser bliver brugt til pålæg, leverpostej og oksesteg.

”Køkkenet har sågar sit eget pølsemageri,” konstaterer hun og tilføjer med et grin, at maden på hospitalet smager bedre end den, som patienterne er vant til derhjemme.

Hver dag bliver der bagt frisk brød og kager, og sammen med sine kolleger skræller hun gulerødder og rødbeder, koger marmelader og får lov at udvikle nye opskrifter, ligesom hun har fået ansvar for, at den rette menu i de rette portioner kommer op på en af hospitalets afdelinger.

”Som voksenelev får du masser af forskellige opgaver. Der stilles store krav, og jeg lærer noget nyt hver dag”, fastslår hun.

Voksenlærlinge er en gevinst

 

Cheføkonoma Mona Carøe Jensen, der leder det store hospitalskøkken, er mindst lige så glad for at have Bishnu Katel som voksenlærling som omvendt.
”Det er en gevinst at få en voksenlærling som Bishnu Katel. Hun har både skoleerfaring og erhvervserfaring og tager stort ansvar. Derudover er det spændende, at hun kommer med en anden etnisk baggrund, fordi hun med sin madkultur kan inspirere os og være med til at udvikle vores køkken,” fastslår Mona Carøe Jensen.

I det hele taget anbefaler køkkenlederen andre arbejdsgivere at tage flere voksenlærlinge.

"Fordelene ved at tage en voksenlærling er, at de allerede har erhvervserfaring og kender til at møde på et arbejde. Lige nu har vi to voksenlærlinge og gennem årene har vi haft rigtig mange. For os som arbejdsgivere har det været en gevinst hver gang,” siger Mona Carøe Jensen og pointerer, at hun også gerne fastansætter de nyuddannede ernæringsassistenter, hvis der er en ledig stilling. 

Nogle af voksenlærlingene har været inde som vikarer i forbindelse med ferier og sygdom blandt de fastansatte. Så opdager de, at det er spændende og varieret arbejde, hvor det både handler om kostsammensætning, ernæring, produktion af maden helt fra bunden samt en indbydende måde at servere retterne på.

For Mona Carøe Jensen er det en passion at give respekten og kærligheden til sit fag videre til nye generationer. Men det handler også om, at det er bydende nødvendigt at opkvalificere arbejdskraften, fordi der kommer til at mangle faglærte i fremtiden.  

”Mange steder i Danmark er der mangel på faglærte ernæringsassistenter, og vi kan se, at de helt unge ikke ligefrem valfarter til uddannelsen. Det er ærgerligt, for det er et vildt spændende fag og en sikker vej til fast job og med masser af muligheder for videreuddannelse,” noterer hun.

Krævende uddannelse skal have mere prestige

 

For hende er det uforståeligt, at uddannelsen som ernæringsassistent ikke er i lige så høj kurs som for eksempel at uddanne sig til kok eller konditor.

”Ernæringsassistenter lærer både at fremstille god mad af råvarer helt fra bunden, og de lærer alt om kostråd, ernæringens betydning for vores sundhed, og så lærer de styring, planlægning, økonomi og jonglere med masser af mad under tidspres og have overblik. Det er en krævende uddannelse, hvor vi udklækker nogle ekstremt kompetente ernæringsassistenter,” siger hun.

Faget skal ifølge Mona Carøe Jensen snakkes op, så det bliver mere attraktivt og prestigefyldt for unge mennesker at kaste sig ud i uddannelsen som ernæringsassistent.

”I mine øjne er det ikke retvisende at betegne dem som assistenter. Når jeg tænker på, at en ernæringsassistent har gennemført en tre-årig uddannelse og og er helt uundværlige i centrale jobfunktioner, er det en misforståelse at kalde dem assistenter,” noterer hun.

”Lad os finde en mere fancy titel, der afspejler indhold og ansvar,” siger Mona Carøe Jensen.

Giver værdi til velfærdssamfundet

 

Lige nu er Bishnu Katel ikke så optaget af titlen som at blive færdig med uddannelsen. Hun har to gange ti uger tilbage på hovedforløbet af sin uddannelse, inden hun i sommeren 2021 er udlært.

Hun føler sig privilegeret over at få lærlingeløn under uddannelsen, så hun kan betale huslejen og andre faste udgifter.  Derfor er hun taknemmelig over, at en vejleder på erhvervsskolen gjorde hende opmærksom på voksenlærlinge-ordningen, som hun ellers ikke kendte til.

”Men det bliver også rart at blive færdig og få en bedre løn og bedre vilkår. Men udover at tjene penge giver det også en stor værdi, at jeg kan bruge min uddannelse og gøre en forskel ude i velfærdssamfundet, fordi jeg kan lave sund mad til mange mennesker”, siger hun.

Og det med at have styr på en middag til over tusind mennesker har Bishnu Katel bevist, at hun kan.

Sammen med de andre elever i køkkenet havde hun ansvar for indkøb, tilberedning og servering af julefrokosten til de 1.200 medarbejdere på Randers Regionshospital i december.

”Vi fik rigtig stor ros”, griner hun og går over til en af kollegerne, der har travlt med at anrette syltede rødbeder på store fade.