Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Voksne gør børn sukkerforvirrede

  • Sine Vind Thestrup og Mette Jensen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Undersøgelser har vist, at børn spiser meget mere sukker, end det anbefales. Især weekender, ferier og fødselsdage byder på massive mængder af slik, chokolade og søde drikke. Til hverdag hører børnene derimod, at søde sager er usunde. Og den dobbelttydighed påvirker deres forhold til mad og måltider. Det gør dem sukkerforvirrede, siger Sine Vind Thestrup, der står bag et studie af børns forhold til sukker i to midtjyske børnehaver.

Børnene i børnehaverne blev spurgt om deres forhold til søde sager, og deres svar viser tydeligt, at fredag er den helt store slikdag.

− Slikket spises ofte, mens børnene ser Disney-sjov i fjernsynet. Og de to begivenheder bliver så tæt forbundet i børnenes bevidsthed, at nogle af børnene ligefrem kalder fredagsslikket for ‘Disney-slik’, fortæller Sine Vind Thestrup.

Hyggeligt og usundt

Undersøgelsen viser også, at slik som regel forbindes med en social begivenhed og spises sammen med den nærmeste familie eller venner, eller når der er gæster på besøg.

− Det forklarer børnene med, at det er fordi, man skal ‘hygge sig og være sød ved gæsterne’. Slik er altså et symbol på, at man holder af sine venner og gæster og gerne vil gøre det godt for dem.

Samtidig fornemmer børnene en vis negativ holdning til de søde sager blandt både forældre og pædagoger. Og det skaber forvirring hos børnene. Samtidigt med at de beskriver slik som noget, der smager godt og skaber hygge, siger samtlige børn i undersøgelsen, at slik er usundt.

− Spørger man børnene, hvordan de ved, at slik er usundt, siger de, at de ikke ved, hvad usundt betyder. De forklarer, at det er noget, forældrene siger. Eller noget, de selv har lært. ‘Man kan smage det på smagen’, siger en af drengene: ‘når det er usundt, så smager det godt’.

Andre børn forklarer, at usundt betyder, at der er meget sukker i, og at man kan blive tyk af det. Og en af pigerne ved, at man ikke skal spise noget usundt for tit, ‘for så kan man få meget ondt i maven.’

Restriktioner virker omvendt

Som en del af undersøgelsen blev der også foretaget observationer til fødselsdage og arrangeret lege og rollespil, der omhandlede slik, og de viser, at de børn, der fremhæver de negative sider af slik, også er de børn, der viser størst interesse for at spise slik.

 − Det viser, at formaninger og restriktioner kan bidrage til at øge interessen for at spise slik, siger Sine Vind Thestrup og peger på, at andre undersøgelser viser det samme.

Hvis børn skal have et afslappet forhold til slik og søde sager,  gælder det altså om at finde en balance mellem restriktioner og at tillade uanede mængder af slik.

Godt og skidt på en gang

Det er i høj grad forældrene, der skaber den sukkerkultur danske børn vokser op i, og det er en sukkerkultur, hvor de søde sager på denne ene side har en høj status og en positiv betydning og på den anden side beskrives som usundt og noget, der kan gøre barnet tykt eller give ondt i maven.

− På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at børn er ikke ved, hvordan de skal forholde sig til slik. Et det godt eller skidt? De er sukkerforvirrede, konkluderer Sine Vind Thestrup. 

 

Case: Sukkerpolitik i Svendborg 


Flere kommuner har indført en nul sukkerpolitik, der gælder for nogle eller alle kommunale institutioner. Svendborg er en af de kommuner, og her er nul sukkerpolitikken en del af en mere omfattende mad- og måltidspolitik.

I vuggestuerne hedder det nul sukker. Når børnene bliver ældre, er reglerne knapt så restriktive. Desuden er der hele vejen igennem gjort mulighed for, at skole- eller forældrebestyrelsen kan definere nogle ‘særlige lejligheder og traditioner’, hvor der må bruges sukker.

Inge Margrethe Møller er kostfaglig eneansvarlig i Byparkens vuggestue i Svendborg. Det er en selvejende institution, og det betyder, at hun kan være mere fleksibel med måltidspolitikken og nul sukkerpolitikken end de øvrige institutioner i kommunen. Og det er hun tilfreds med.

− Børnene får meget få søde sager. De får ikke kager og kiks og heller ikke syltetøj og saft til hverdag. Ved fødselsdage må børnene få én sød ting, siger Inge Margrethe Møller.

Og den begrænsning, ser hun ikke som et problem.

− Børnene er ikke bevidste om det. De spiser det, der er på bordet. Når vi f.eks. drysser et en smule sukker på havregrøden, så kan vi nærmest bare foregive, at vi drysser, siger hun. Men det ændrer sig selvfølgelig, når de bliver ældre.

Hun mener dog ikke, at et totalt forbud mod sukker vil give mening.

− Det er ikke naturligt. Vi kan f.eks. ikke lave frugtsuppe uden sukker. Og der er også tradition for lidt sød saft til risengrøden.

Hun hælder til, at det bliver de børn, der er meget restriktivt opdraget, der kommer til at stå i slikbutikken senere, og det er også, hvad hun hører fra kolleger, der arbejder med lidt større børn. 

− Det er jo det forbudte, der er spændende, siger hun.

SYNSPUNKT
 

Vælg sød smag i stedet for slik 

Jon Fuglsang, underviser og forsker i madkultur på professionshøjskolen Metropol. Han er enig i, at forældrene giver deres dobbelttydige forhold til slik videre til børnene.

− Fredagsslik bliver et nedarvet ritual, hvor både holdninger og sprog omkring slikket går videre til børnene. Man laver en slags zone, et frirum, hvor man ‘dyrker’ slikket og tillader både sig selv og børnene at gå amok i store mængder. Det bliver en slags kompensation for at udelukke det i hverdagen. Men det gør blot slikket endnu mere interessant. Og det er i det hele taget en mærkelig konstruktion, der hindrer en afslappet holdning til smag, siger Jon Fuglsang.

Hvad vil du foreslå i stedet?

− Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad vi gør, så kontrasterne mellem det søde og det sunde ikke står så stærkt. Samtidig mener jeg, der er god grund til at problematisere det enorme forbrug af slik. Måske er det værd at prioritere søde sager i stedet for slik. Søde sager giver større mulighed for variation og for at opleve den søde smag under mange forskellige former.

 

Læs mere

•  Fødevarer og sundhed i senmodernismen. Boye H, Ph.d. serie; Nr. 19. 2010 Samfundslitteratur.

•  Fakta om Sukker. Altomkost.dk, Fødevarestyrelsen 2013

•  Børns sukkervaner. Undersøgelse af sukkerkulturen blandt børnefamilier med 4-12-årige børn. Iversen J.D., Matthiesen J., Fagt S., Rosenlund M. & Trolle E. 2011, DTU Fødevareinstituttet.

•  Food, the Body and the Self. Lupton D. 1996, London: SAGE Publications

•  Aspects of energy intake assessment, dietary intake patterns and sleep duration in children. Rothausen B. W.; Frost A. L., Brockhoff P. B., 2012, Søborg, DTU Food, National Food Institute