Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et åbent og fordomsfrit samarbejde

  • Tina juul Rasmussen    [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Tina juul Rasmussen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Hver morgen går Karina Rasmussen rundt og hilser på de indsatte på Kongens Ø. Her er alle i behandling for stoffer og alkohol, samtidig med at de afsoner en dom. En lille håndfuld af dem er med hende i køkkenet hver dag.

− Jeg bor i området og havde fulgt bygningen af fængslet og tænkte: “Dér skal jeg da arbejde”, fortæller Karina Rasmussen. Og sådan blev det. Hun fik jobbet som køkkenleder i august sidste år på Kongens Ø − en del af det nye Storstrøm Fængsel på Falster, der åbnede i 2017.

Køkkenet er et frirum

Egentlig ville ‘aktivitetsmedarbejder’ være en mere passende titel for Karina Rasmussen, for arbejdsdagene rummer meget andet end madlavning. Hun deltager blandt andet med de indsatte i fangekoret, laver kreative aktiviteter til jul og påske og underviser dem en gang om ugen i emner, de selv foreslår. Det kan være bordskik, hygiejne eller en konkret råvare, de vil lære at kende.

− Min primære opgave er at lave mad til de ansatte behandlere sammen med de indsatte, så jeg har fire med i køkkenet hver dag. Det er et frirum, hvor vi griner og taler om alt fra madopskrifter til deres liv og baggrund.

Køkkenholdet starter ved 9-tiden og kl.12 står frokosten klar.

− I fængslet er tid noget, alle har rigtig meget af. Derfor kan vi lave alt fra bunden og tilberede retter, som tager tid, ligesom vi bager meget. Vi prioriterer også at anrette maden pænt og ikke bare smide en gryde på bordet.

Relationer, tillid og engagement

I starten var de indsatte ikke så vilde med at være med i køkkenet, husker Karina Rasmussen, men sådan er det ikke længere. Gennem samarbejdet om maden løber en rød tråd, der handler om relationer, tillid og engagement.

− Jeg har udelukkende med mænd at gøre. De er følsomme og sårbare og har alle en historie med sig. Nogle er meget åbne om deres liv, mens andre er mere private. Men efterhånden har vi fået opbygget en tillidsfuld relation og kender hinanden. Det er vigtigt for arbejdet, fordi jeg både er den ‘skrappe lærer’, og den, der skal hjælpe dem til at fungere i samfundet igen på et tidspunkt. Derfor skal jeg møde dem fordomsfrit og læser af samme grund aldrig i deres sagsmapper.

Papir på køkkenarbejdet

Det menneskelige og sociale engagement, som arbejdet kræver, har Karina Rasmussen med fra jobbet som erhvervsskolelærer i 14 år. Her havde nogle af de unge brug for ekstra støtte, fordi de havde det svært i livet. Måske er det også hendes ‘skolebaggrund’, som gør, at hendes faglige ambitioner for de indsatte er høje.

− Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne give dem papir på det, de lærer i køkkenet. De får en ballast med sig. Nogle har svært ved at læse, andre har aldrig lavet mad før. Så at se deres stolthed − de vokser jo to meter − når de kommer i mål med en opskrift, de var usikre på, om de kunne finde ud af, det er dejligt. Og så lærer jeg også selv noget hver eneste dag − alene i kraft af, at de spørger mig: Hvorfor gør du sådan?

BLÅ BOG

 

Karina Rasmussen

44 år

Oprindeligt uddannet detailslagter i 1998. Uddannet ernæringsassistent i 2003. Har arbejdet som faglærer i 14 år på erhvervsskolen i Nykøbing Falster. Siden august 2018 ansat som køkkenleder på Kongens Ø (Storstrøm Fængsel).

MIN HVERDAG

Min bil: Den agerer ‘taxa’, når vores to børn skal til fodbold-, håndbold- og gymnastikstævner. Det handler om at bakke børnene op.

Blomster: Jeg går til blomsterbinding og tænker, at det er som at lave mad. Det er kreativt og farverigt, og man ved ikke altid, hvor det ender. 

Vores hund: Egentlig er jeg ikke hundemenneske, men mine børn ønskede sig en. Og nu elsker jeg at komme ud og få frisk luft og motion. 

Yoga: Jeg går en gang om ugen. Det giver ro, og jeg giver lidt tilbage til mig selv − jeg bruger nemlig mig selv meget, når jeg er på arbejde.

Beboerforeningen: Jeg er med i bestyrelsen. Det er socialt, men også en måde at engagere sig på og få indsigt i og indflydelse på, hvad der sker i vores lille by.