Relateret indhold

Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST
Fagbladsartikel 15/10/2019 Professionel i køkkenet
Fagbladsartikel 15/10/2019 Vi føler på maden
Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 15/10/2019 Mad til mor

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ét kilo mindre er en katastrofe

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Kost & Ernæringsforbundet har sammen med KL, FOA og Sundhedskartellet været med til at udvikle et nyt materiale om de små tegn på underernæring hos ældre borgere, og hvordan man kan sætte ind. Materialet er målrettet frontpersonalet i kommunerne, først og fremmest plejepersonalet, som har den tætteste kontakt med ældre borgere, både i hjemmet og i plejeboligerne.

Film skal skærpe opmærksomheden

Materialet består af to korte animationsfilm: Hold øje − om ni tegn, der kan signalere risiko for underernæring. Og Sæt ind, der handler om, hvordan de forskellige faggrupper i kommunen kan samarbejde om at minimere risikoen for, at den ældre borger bliver underernæret.

Og tre kommuner − Odder, Kalundborg og Vordingborg − har været med til at udvikle og teste materialet.

− Hos os er det blevet taget godt imod. Så sent som forleden dag var jeg ude at undervise vores hjemmehjælpere, og de siger, at de to film skærper deres opmærksomhed på de ældres ernæring og trivsel. De har så mange ting, de skal holde øje med, ernæringen er blot én pind. Derfor er det vigtigt, at budskaberne prenter sig i hukommelsen, så de kan huske dem, når de er hjemme hos borgerne og ser et eller flere af de ni tegn. Det hjælper filmenes humoristiske vinkel med til, fortæller Joan Lyk Andersen, der er klinisk diætist i Kalundborg Kommune.

Fagligheden i fokus

Joan Lyk Andersen har været med til at udvikle materialet og har lagt stor vægt på, at det skulle bakke op om den ernæringsindsats, Kalundborg Kommune allerede var i gang med.

− Visuelt har filmene passet ind i den undervisning af frontpersonalet, jeg i forvejen gennemførte, og har understreget, at det er den måde − både fagligt og tværfagligt −  vi skal arbejde på for at skabe et fælles blik for underernæring, siger hun og uddyber:

− Vi kan af og til ‘glemme’ fagligheden i en travl hverdag. For eksempel kan hjemmehjælperen synes, at det er synd, at borgeren, som har dysfagi, skal spise gratinkost, når han nu så godt kan lide sin ostemad, som den er. Men her er de faglige briller vigtige. Vi skal huske: At borgeren risikere at hoste, fejlsynke og få lungebetændelse, hvis maden ikke har en konsistens, der er tilpasset ham. Så filmene kan hjælpe os med at systematisere måden, vi arbejder med underernæring på, og minde os om altid at bruge fagligheden.

Materialet er visuelt flot

Agnete Holm, der er klinisk diætist i Odder Kommune, som også hører til testkommunerne i Fremfærd Ældre-projektet, er knap så begejstret. Der skal mere til at vende en færge, som hun udtrykker det.

− Jeg forventede noget andet og mere, siger Agnete Holm, som dog understreger, at hun ikke har været med i projektet fra begyndelsen, men er kommet ind som barselsvikar, da materialet var færdigt.

− Min opgave har været at inddrage det i min undervisning, og her har jeg mest brugt det som et underholdende indslag. Jeg synes, at tegningerne er søde og sjove, og visuelt er materialet rigtig flot og meget mere professionelt, end vi selv ville have kunnet lavet det, siger Agnethe Holm.

Plakaterne fra filmen om de ni tegn vil hun printe og hænge op.

− På den måde bruger jeg det som en reminder om, at vi er i gang med en proces med fokus på underernæring. Og dét er rigtig godt.

Så selvom Agnete Holm ikke selv ville have valgt at holde øje med præcist disse ni tegn, som filmen lægger vægt på, har hun respekt for, at filmen skal spille sammen med det journalsystem, Odder Kommune indfører i løbet af 2018, og den app, der kan installeres på frontpersonalets telefoner. En app som skal bidrage til at gøre dokumentation og kommunikation endnu nemmere.

Arbejdsgangene er mere systematiske

I Odder Kommune var processen med at kvalificere hele frontpersonalet og beskrive arbejdsgange og ansvarsfordeling i indsatsen mod underernæring allerede i gang, da Fremfærd-projektet blev introduceret.

− Når hjemmehjælperen er ude hos borgeren og observerer et eller flere af de ni tegn, bliver det noteret i journalen med det samme, og mellem to borgerbesøg bliver det lynhurtigt sendt som en advis til dagsygeplejersken, så dokumentationen er gemt. Det sker i én arbejdsgang, og så ved næste led, hvad der skal gøres, fortæller Agnete Holm.

Den minutiøse arbejdsgang og det helt tætte fokus på en tidlig indsats er nødvendig. Det er erfaringen i Odder Kommune. Og her mener Agnete Holm ikke, at filmen “Sæt ind” er præcis nok.

− Den henvender sig til frontpersonalet generelt, men hos os er det jo ikke sosu’en, som skal tale ernæring med borgeren, som man siger, de skal i filmen. Det har de ikke tid til, og fagligt set er de heller ikke klædt på til det her i kommunen. Desuden ville det blive for usystematisk, mener Agnete Holm.

− Vi skal have systematikken lukket ind. Og her bringer filmen det stik modsatte budskab. Den siger: “Hov, fru Jensen har tabt sig. Nu sætter jeg mig ned og taler ernæring med hende”. Det er ikke sådan det skal foregå − i hvert fald ikke her hos os.

Ledelsen skal bakke op

Desuden mener Agnete Holm, at der skal mere end to små film til for at rokke båden.

− Erfaringerne fra tidligere projekter mod underernæring er, at det er afgørende, at der er en tovholder eller nøgleperson med nysgerrighed, ansvarlighed og drive til at blive ved med at give indspark. Det skal ledelsen bakke op om. Og det gør den i Odder Kommune.

Den konklusion er Joan Lyk Andersen fra Kalundborg Kommune helt enig i.

− Det er ikke nok, at jeg kommer ud til plejepersonalet og siger: “Husk nu, at I kan trække på mig…”. Det glemmer de. Der skal være en leder, som sætter det tydeligt på dagsordenen og siger: “Det er vigtigt, at I har fokus på det her. Når I oplever et af de ni tegn, skal I reagere”. Hvis lederen har den synsvinkel, sker det også.

Men det kræver ganske rigtigt systematik. Indsatsen må ikke være forskellig, afhængigt af om det er den ene eller anden medarbejder, som kommer ud til borgeren, pointerer Joan Lyk Andersen.

− Det er ingen hemmelighed, at det har været en udfordring for mig som nyansat klinisk diætist. Det tager tid, når overordnede beslutninger skal finde sin plads og nå ud til hver enkelt gruppe i en stor organisation. Og de virker først, når de giver mening for frontmedarbejderne i deres daglige arbejde. Et eksempel på det er tidlig opsporing og triage, som nu er ved at blive fast implementeret, siger Joan Lyk Andersen og tilføjer:

− I den sammenhæng er det vigtigt at vide, hvem der gør hvad, når vi har triageret en borger rød, gul eller grøn i systemet. Og det er filmene fra Fremfærd-projektet med til at sætte fokus på.

FAKTA
 

Fremfærd Ældre

To små film, Hold øje og Sæt ind, skal skærpe opmærksomheden hos det personale, der har kontakt med de ældre borgere i kommunerne. Personalet får samtidig redskaber til at gribe ind over for tegn på underernæring.
Materialet er udviklet af Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med KL, FOA og Sundhedskartellet under partssamarbejdet Fremfærd.
Målet med Fremfærd er at udvikle de kommunale kerneopgaver.
Udfordringen har været at udvikle et materiale, der er fagligt stærkt og samtidig anvendeligt i 98 kommuner, hvor praksis ved tidlig opsporing af underernæring er helt forskellig, medarbejderne har forskellige uddannelser, kompetencer mv.
Du kan hente film, men også plakater og øvrigt materiale her:

www.kost.dk

www.vpt.dk/kost-aeldre

 

SYNSPUNKT
 

Louise Dybdal, konsulent i Center for social og sundhed, KL

Filmene skal støtte undervisningen af frontpersonalet

Hvordan kan de to film hjælpe frontpersonalet i kommunerne i indsatsen mod underernæring?

− Personalet i kommunerne har selv været med til at definere, hvad de manglede i deres arbejde med den tidlige indsats over for underernæring. Filmene skal ses som en støtte til den undervisning af frontpersonalet, som allerede foregår. Filmene samler og formidler den aktuelle viden på området, så den er nem for alle faggrupper at tale sammen om.


− I KL har vi sammen med Sundhedskartellet, Kost & Ernæringsforbundet og FOA fra begyndelsen af projektet haft fokus på, hvordan viden om filmene kunne spredes. Indtil videre er de blevet præsenteret for et forum af kommunale kostvejledere, på gerontologisk årsmøde og på hjemmesiden Viden På Tværs, vpt.dk. Desuden er Fremfærd Ældre en konstruktion mellem KL og Sundhedskartellet, så projektet er bakket op af en bred vifte af faglige organisationer, hvis medlemmer er i kontakt med de ældre borgere.

 

SYNSPUNKT
 

Finn Thranum (V), formand for Sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget i Odder Kommune:


Måltiderne er en del af kommunens værdighedspolitik

Hvorfor har I opprioriteret indsatsen mod underernæring hos ældre?

− Odder Kommune har i en årrække prioriteret en ernæringsindsats blandt ældre borgere i plejebolig. Da vi udarbejdede vores værdighedspolitik, blev et af temaerne derfor meget naturligt ‘mad og ernæring’. Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget prioriterede siden midler fra Værdighedsmilliarden til en forebyggende indsats over for ældre i eget hjem, og her har vi særligt fokus på fire områder: At sikre ernæringen i overgangene, når borgere udskrives fra sygehuset til de kommunale tilbud om f.eks. ernæringsscreening, kostvejledning og diætbehandling. At udvikle ernæringsrigtig døgnkost til ældre i eget hjem i samarbejde med vores leverandør af mad. At undgå ensomhed i forbindelse med måltidet blandt andet gennem tilbud om spisevenner. Og at revidere vores nuværende kostpolitik for at skabe overensstemmelse med de nationale retningslinjer.

Hvorfor valgte I som kommune at engagere jer i Fremfærd-projektet?

− Tilbuddet om at være med kom på det rigtige tidspunkt, og i Odder Kommune er vi altid klar til at deltage i spændende og relevante projekter til gavn for borgerne. Fremfærd var en enestående mulighed for at indgå i et netværk med andre kommuner, og det har understøttet kompetenceudviklingen af vores medarbejdere.