Relateret indhold

Fagbladsartikel 21/02/2020 Dialogen er lang
Kirsten Weiss  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kritik kan være en gave
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/02/2020 Vores indsats virker

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Forebyggelse skal mindske uligheden

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]

‘Arne’ er rykket et skridt nærmere på sin seniorpension. Ikke fordi han har nået pensionsalderen, men fordi han efter et langt og slidsomt arbejdsliv ikke længere kan holde til sit job som bryggeriarbejder. Han er slidt op. Og regeringen forsikrer os om, at den vil indfri sit løfte fra valgkampen om at indføre en seniorpension til Arne og andre ‘særligt nedslidte’ i 2020.

Så vidt, så godt. Udfordringen er, at Arne − ifølge statistikken − samtidig har udsigt til at få sin pensionisttilværelse krydret med op til flere sygdomme. Arne hører til gruppen af kortuddannede, der ifølge statistikken har den højeste sygdomsfrekvens og risiko for at dø tidligere end andre med en lang uddannelse. Det samme har Arnes børn, da der − også statistisk set − er øget risiko for at udvikle en række sygdomme som barn af kortuddannede forældre.

Ulighed i sundhed

Arne er derfor ikke alene et symbol på behovet for tidlig tilbagetrækning, men også for den ulighed i sundhed, der findes i det danske velfærdssamfund. De kortest uddannede − og det vil sige med grundskolen som højeste uddannelse − dør i gennemsnit ti år tidligere end dem med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. De lever mere usundt, bliver også mere syge og får tilmed en dårligere behandling i sundhedsvæsenet. Det viser udtræk fra ‘Den Nationale Sundhedsprofil’ fra 2017 og Sundhedsstyrelsens analyse ‘Ulighed i sundhed’ fra 2011, der også undersøgte årsagerne til uligheden og fandt frem til, at kortuddannede er udfordret på alle KRAM-faktorer: De ryger og drikker mere, spiser mindre sundt og motionerer mindre.

Ulighed i sundhed viser, at selv inden for en kort geografisk radius kan levealderen variere. Et af de eksempler, der er gentaget oftest i medierne, er fra Aalborg, hvor forskellen er 13 år i gennemsnitlig levetid på de borgere, der bor i Aalborg Øst, og dem, der bor syv kilometer væk i den anden ende af byen, hvor uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er højere.

Vi lever længere og bliver mere syge

Middellevetiden er støt stigende, og det har den været stort set siden 1990, om end den fortsat ikke er på højde med de andre nordiske landes. En stigende levealder opfattes som positivt for det danske samfund, men er samtidig en udfordring, da den betyder, at flere kan se frem til flere år med sygdom. Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at vi generelt set bliver sundere eller får færre sygdomme i takt med, at vi bliver ældre. Tværtimod. Lever vi længere, må flere regne med at få ikke én, men en række kroniske sygdomme.

Det viser rapporten ‘Risiko for multisygdom’, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Danske Regioner. Analysen slår fast, at også multisygdom rammer socialt skævt. De kortest uddannede har fire gange så høj risiko for at blive multisyge end dem med en lang uddannelse. Analysen udpeger desuden svær overvægt som den væsentligste årsag til udvikling af alle former for multisygdom. Stærkere end rygning.

Multisygdom er kendetegnet ved to, tre eller flere kroniske sygdomme − som kan være knogleskørhed, KOL, diabetes, hjertesygdom, blodprop i hjernen, slidgigt og vedvarende psykisk sygdom − sygdomme, der i høj grad vil influere på livskvaliteten, og sygdomme, der kan undgås, hvis ‘forebyggelsen intensiveres, og der skabes rammer, der gør det let at træffe det sunde valg’, skriver Danske Regioner i sit oplæg til en sundhedsreform.

Ulighed stemmer ikke overens med velfærd

Den sociale ulighed i sundhed, som rapporterne er et vidnesbyrd om, kan vi ganske enkelt ikke være bekendt i et velfærdssamfund som det danske. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke, og synspunktet går igen hos Danske Regioner og i KL. Bekæmpelse af social ulighed i sundhed står derfor højt på dagsordenen, når den sundhedsreform, der længe har været på trapperne, skal forhandles på plads.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer uligheden i sundhed til livs? Hvordan det stadigt stigende antal ældre med kroniske sygdomme får den behandling, der sikrer dem den bedst mulige livskvalitet? Hvilke strukturelle ændringer vil batte? Og hvordan udnyttes de ernæringsprofessionelle kompetencer, så udviklingen af multisygdom forebygges i kommende generationer?

 

Det har Kost, ernæring og sundhed spurgt
sundhedsminister Magnus Heunicke,
formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose,
og formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Jette Skive, om.

 

FAKTA
 

Ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det kommer til udtryk på to måder:

• Som en gradvis ulighed i den brede befolkning. Det betyder, at udsatheden for sundhedsrisici og sygdom stiger gradvist i takt med, at den sociale position falder. Nogle af de faktorer, som har betydning, er uddannelseslængde og indkomst sammen med beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet.

• Som ulighed i forhold til særligt udsatte grupper som f.eks. narkomaner og hjemløse. Deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogen anden befolkningsgruppe.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

FAKTA
 

Risiko for multisygdom

Flere vil rammes af multisygdom, et komplekst sygdomsforløb med flere kroniske sygdomme. Det viser analysen ‘Risikofaktorer for multisygdom’. Forskerne har fulgt 56.164 danskere mellem 45 og 67 år fra 2010 til 2018. Statens Institut for Folkesundhed har gennemført analysen for Danske Regioner.

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019

Overvægt er årsag til multisygdom

Risikofaktorer for multisygdom viser, at mens rygning slår folk ihjel, er svær overvægt den væsentligste årsag til multisygdom − især hjerte-kar-sygdomme, diabetes, sygdomme i muskel og skelet samt visse kræftsygdomme.

Tal på overvægt

•  51 procent af danskerne har overvægt
•  17 procent har svær overvægt/BMI >30
•  Hver femte ung i udskoling har overvægt
•  70 procent af børn med overvægt vil have overvægt som voksne
•  Overvægt er 81 gange hyppigere hos børn af kortuddannede

Læs mere

KL:
En reform af sundhedsvæsenet haster

Danske Regioner:
Sundhed for alle børn og unge
Ikke mere snak, kun handling kan sikre lighed

Sundhedsstyrelsen:
Ulighed i sundhed
Ældres sundhed og trivsel 2019

Den nationale sundhedsprofil
Det fedmefremmende samfund

 

 

Magnus Heunicke, Sundheds- og Ældreminister, lover, at alle tiltag på sundheds- og ældreområdet fremover vil blive vurderet ud fra, hvordan de påvirker ulighed i sundhed.

Hvilke strukturelle ændringer vil batte, hvis vi skal minimere den sociale ulighed i sundhed?

− Én af de allermest effektive måder at gøre op med uligheden er en langt bedre forebyggelsesindsats. Her kan de ernæringsprofessionelle spille en central rolle, siger Magnus Heunicke. 

− Vi skal sætte bredt ind. Og så skal vi sætte ind der, hvor vi ved, at uligheden slår stærkt igennem. Derfor har vi som noget af det første lavet en bred aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning med en bred vifte af initiativer. Det er et afgørende skridt i kampen mod ulighed i sundhed. Men vi kommer ikke uden om at se på ernæring, tilføjer han.

− Kampen mod ulighed i sundhed er et langt og sejt træk. Regeringen vil sikre, at der er sundhedstilbud af høj kvalitet og tilstrækkeligt med sundhedspersonale i hele landet, så geografiske forhold ikke øger uligheden. Vi skal også blive bedre til at tage højde for, at lige rettigheder i sundhedsvæsenet ikke betyder, at alle har de samme forudsætninger for at gøre brug af dem.

Hvordan udnyttes de ernæringsprofessionelles kompetencer, så udviklingen af multisygdom forebygges?

− En bedre forebyggelse er langt den mest effektive måde at forbedre folkesundheden på, siger Magnus Heunicke, og her er det vigtigt, at de ernæringsprofessionelle kommer tidligt på banen i forhold til mennesker, der kæmper med mindre sunde kost- og motionsvaner, og som har stor risiko for at udvikle multisygdom.

− Det er f.eks. vigtigt, at vi lader os inspirere af de arbejdspladser, der formår at gøre sundhed til et fælles projekt blandt medarbejderne, og at vi sørger for, at de sunde valg er tilgængelige for alle.

− Der er i den grad brug for de ernæringsprofessionelles kompetencer, og det er vigtigt, at kommuner og regioner har fokus på at bringe dem i spil, der hvor de kan gøre en forskel. Det gælder både i den forbyggende indsats og de rehabiliterende tilbud til mennesker med multisygdom.

Hvordan kan vi sikre det stigende antal ældre med kroniske sygdomme den bedst mulige livskvalitet?

− Der er stor ulighed i forekomsten af flere kroniske sygdomme, som oftest rammer mennesker med en kort eller ingen uddannelse. Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde anbefalinger til at styrke sammenhæng og kvalitet i tilbuddene til multisyge. Anbefalingerne forventes i starten af 2020.

 

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner,  understreger, at indsatsen mod ulighed i sundhed står højt på dagsordenen i regionerne.

Hvilke strukturelle ændringer vil batte, hvis vi skal minimere den sociale ulighed i sundhed?

− Det er en stor udfordring, og vi har brug for at trække på alle kompetencer, ikke mindst hos de ernæringsprofessionelle, siger Stephanie Lose. For nogle borgere handler det om en indsats mod overvægt, mens de ernærings- og sundhedsmæssige udfordringer hos eksempelvis de ældre medicinske patienter omvendt kan handle om undernæring.

Den nye rapport om multisygdom viser, at svær overvægt kan føre til et liv med flere kroniske sygdomme. Det er ny viden, som kalder på handling, mener Stephanie Lose.

− Jeg er optaget af at finde ud af, hvad vi gør ved, at flere og flere både børn og voksne er overvægtige. Hvis overvægt skal bekæmpes, er det nødvendigt at starte tidligt og gøre sunde måltider og bevægelse til en naturlig del af hverdagen i skolen, i fritiden og mellem hjemmets fire vægge.

− Vi byder os gerne til i regionerne, men vi mangler en fælles løftestang, og derfor foreslår vi en ny folkesundhedslov. Den kan være begyndelsen til at tænke hele vejen rundt om vores sundhed, og den kan betyde, at alle sektorer på tværs af velfærdsområder og politiske niveauer prioriterer at arbejde med de faktorer, der har betydning for ulighed i sundhed.

Hvordan udnyttes de ernæringsprofessionelles kompetencer, så udviklingen af multisygdom forebygges?

Forebyggelse skal starte tidligt i livet, og opbakning og vejledning fra de ernæringsprofessionelle til børn, unge og deres familier kan spille en væsentlig rolle, mener Stephanie Lose.

− Vi ved, at overvægt er den største risiko for at udvikle multisygdom. Derfor er vi i regionerne ved at kortlægge effekten af de tiltag, der findes, så vi kan få mere viden om, hvilken indsats almen praksis og kommuner kan stille til rådighed for børn, unge og deres familier, når overvægt og risiko for overvægt opspores. Den viden skal ud til de ernæringsprofessionelle, så deres viden og kompetencer er så opdaterede som muligt.

Hvordan kan vi sikre bedst mulig livskvalitet hos ældre med kroniske sygdomme?

Et godt liv kan sagtens være et liv med én eller flere sygdomme, mener Stephanie Lose, der peger på, at regionernes kortlægning viser, at fire ud af ti lever med flere kroniske sygdomme.

− De fleste af dem oplever en god livskvalitet, er velbehandlede og uden større begrænsninger i hverdagen. Jeg er imidlertid optaget af den mindre gruppe, som ikke har en god livskvalitet. Det drejer sig om 240.000 borgere − både unge og ældre, siger hun.

− Fra sundhedsvæsenet side kan vi gøre mere for, at de oplever en større tryghed og sammenhæng i deres behandlingsforløb. I regionerne arbejder vi med brobyggersygeplejersker, der for nogle patienter er et anker i behandlingsforløbet, andre har gavn af en coach, som hjælper til at mestre livet med sygdommene, mens en tredje gruppe har størst gavn af kommunernes patientuddannelser, hvor de møder ligesindede og lærer om livet med sygdom.

 

Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, mener, at  kommunerne har en unik mulighed for at skabe bedre rammer for borgernes sundhed.

Hvilke strukturelle ændringer vil batte, hvis vi skal minimere den sociale ulighed i sundhed?

− Alle borgere er i kontakt med kommunen f.eks. via sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, jobcentre og ældrepleje. Her har vi mulighed for at påvirke borgerne − også dem med færrest ressourcer, siger Jette Skive.

− I samarbejde med lokale aktører kan vi desuden skabe gode rammer for aktive fællesskaber, og mange kommuner arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse f.eks. ved at skabe gode muligheder for aktiv bevægelse og røgfri rammer f.eks. i skoletiden.

− Hvordan udnyttes de ernæringsprofessionelles kompetencer, så udviklingen af multisygdom forebygges?

− Ernæring er vigtigt, når vi taler om vores ældre borgere, som lider af forskellige sygdomme. Kroppen skal have væske nok og de rette næringsstoffer for at fungere og ikke mindst restituere. Det er helt grundlæggende for at forebygge, at sygdommen udvikler sig, eller nye kommer til, der kræver behandling uden for hjemmet eller indlæggelse, siger Jette Skive og nævner, at kommunerne har fokus på at have høj kvalitet i den grundlæggende pleje.

− Hjemmeplejen kommer i borgerens hjem jævnligt og har mulighed for at opdage små ændringer i borgerens tilstand og se, om der bliver spist og drukket nok. Mange kommuner har ansat ernæringsassistenter på plejehjemmene, og det gør en kæmpe forskel for svage ældre. Både de, som mangler god næring, og de, der er for kraftige.

− Ikke alle sundhedsprofessionelle kan have ekspertviden om ernæring, men kommunerne har fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde og arbejder hele tiden på at sikre, at de rette kompetencer er til stede for at løfte de komplekse sundhedsopgaver. Og det er helt nødvendigt i en virkelighed, hvor borgerne bliver udskrevet tidligere og tidligere fra sygehusene, tilføjer Jette Skive.

 Hvordan kan vi sikre bedst mulig livskvalitet hos ældre med kroniske sygdomme?

− Mange ældre borgere kæmper med flere udfordringer på samme tid. En del af dem har mere end én kronisk sygdom, og mange har måske igennem årene haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og har få sociale og økonomiske ressourcer som ældre. Det er nødvendigt at sikre sammenhængende og tværfaglige forløb, hvor vi sammen med borgerne skaber mulighed for, at de kan mestre deres sygdom bedst muligt og leve en selvstændig tilværelse.