Relateret indhold

Nana Toft   [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Mindre portioner skal være en ny normal
Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Næring til læring
Anders Nedergaard    [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Grønne proteiner

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Hovedrengøring i AMU-kurserne

  • Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Når medarbejderne har brug for at få ny viden om økologi, hygiejne, dokumentation eller kommunikation, kan de tage et ‘AMU-kursus’. Inden for det kostfaglige område udbydes et væld af kortere kompetencegivende efteruddannelseskurser under Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). De er samlet under fællesbetegnelsen FKB 2286 ‘Mad til mennesker med varierede behov for ernæring’.

Færre og bedre kurser

Efterhånden var der så mange kurser, at det var blevet nødvendigt at rydde op og luge ud i dem. Det var blevet svært at finde netop de kurser, som indholdsmæssigt matchede behovene hos den enkelte medarbejder eller den enkelte arbejdsplads.

På opdrag fra Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen har Ulla Bach, uddannelsesleder på EUC Nord, sammen med konsulent Svend Jensen fra Erhvervspædagogisk Rådgivning derfor brugt mere end et halvt år på at revidere kursusudbuddet.

− Vi er gået grundigt til værks for at forenkle udbuddet og skabe et bedre overblik over indholdet i kurserne, siger Ulla Bach.

Og der var nok at gå ombord i. Inden hun og Svend Jensen gik i gang med at analysere, strukturere, gruppere og til sidst reducere antallet af AMU-kurser, var der i omegnen af 80.

− Vi havde allerede i 2013-2014 i forbindelse med et andet projekt konstateret et stort indholdsmæssigt overlap mellem kurserne. De er udviklet over ti år af forskellige kursusudviklere, så det overordnede fokus for det enkelte kursus har været tolket lidt forskelligt. Derfor manglede vi et overblik over, præcis hvad kurserne rummede − og også hvilke, der manglede, forklarer Ulla Bach.

Hverken fugl eller fisk

Hendes makker i projektet, Svend Jensen, har gennemført denne type analyser før og kendte derfor godt mønstret for AMU-kursernes knopskydning over tid.

− Når der opstår et specifikt behov for kompetencer inden for et bestemt område, sker der typisk det, at der bliver der beskrevet nogle nye mål og oprettet et nyt kursus. På den måde sker der langsomt en knopskydning i kursusporteføljen, og kurserne kommer med tiden til at overlappe hinanden.

− Derudover bliver beskrivelserne typisk også meget brede, fordi udbyderne gerne vil favne vidt. Og det bliver uigennemsigtigt for virksomheden og medarbejderne, hvad udbyttet af kurset egentlig er, for det ligner jo de andre, som findes. For eksempel optræder hygiejne utroligt mange steder − og med rette, men det får samtidig den naturlige fornemmelse af struktur til at forsvinde, fordi det er utydeligt, hvilket hovedområde kurset ligger indenfor.

Lettere at finde rundt i udbuddet

Ulla Bach og Svend Jensens arbejde har derfor i høj grad handlet om at skabe transparens, tydelighed og større enkelhed i kursusudbuddet.

− Vi sad altså med ca. 80 kurser og gik i gang med at skabe os et overblik over indholdet, så vi kunne gruppere og sortere dem. Det betyder, at hvis der i fremtiden er ønsker om et nyt kursus, kan man tydeligt se, hvad der findes i forvejen om et givent emne, og til hvilken målgruppe. Det er blevet meget lettere at finde rundt i, siger Ulla Bach.

Ud over at en del af de ældre kurser er taget af programmet, har Ulla Bach og Svend Jensen også opdateret mange af de tilbageværende, så det er tydeligere, hvilke kompetencer deltagerne får med hjem.

− Vi har haft fokus på at sikre kurser, som kan gøre madhåndværkerne − typisk ernæringsassistenterne − dygtigere i produktionen. Vi har også søgt at definere kurser for gruppen af teamledere, som har ansvaret for produktionen, og endelig har vi lavet nogle få kurser i strategisk ledelse, f.eks. i hvordan man indfører økologi, siger Ulla Bach.

Kurserne kan løfte kompetencerne i køkkenerne

Svend Jensen sammenfatter gevinsten ved oprydningen sådan her:

− Vi har været alt igennem, og det giver helt sikkert et kursusudbud af en kvalitet, som kan løfte kompetencerne i køkkenerne. Formidlingsmæssigt vil det også være lettere at få overblik over, hvad der rent faktisk udbydes, og man vil ikke komme ud for at blive undervist i det samme på flere kurser. Skolerne og lærerne har samtidig fået nogle væsentligt klarere mål, så det bliver nemmere for dem at vide, hvilken undervisning de skal levere.

FAKTA
 

Arbejdsmarkedsuddannelserne

Kaldes i daglig tale AMU-kurser og er kortere efteruddannelseskurser rettet mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder samt ledere på dette uddannelsesniveau.

•  AMU-kurserne udvikles med afsæt i behovene på det pågældende arbejdsmarked.
•  Kurserne skal sikre, at medarbejderne bedst muligt matcher kravene på arbejdsmarkedet.
•  Et AMU-kursus kan vare fra én dag til seks uger og gennemføres på en skole og lokalt på arbejdspladsen.

Mad til mennesker

Kurser der er målrettet ernæringsassistenter, køkkenledere og ernæringshjælpere (FKB 2286) hører fortsat under ‘Mad til grupper med varierede behov for ernæring’.

Fra efteråret vil de ifølge rapporten, der er på vej, høre under fem hovedområder:

•  Produktion
•  Ernæring
•  Kommunikation og samarbejde
•  Fødevaresikkerhed
•  Kvalitetsudvikling.

Revisionen er sat i værk af Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen. Revisionen er finansieret ved en bevillig fra Undervisningsministeriet.

Kost & Ernæringsforbundet har bidraget til revisionen og deltaget i styregruppen.

 

SYNSPUNKT
 

Michael Allerup Nielsen, køkkenchef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Medlem af styregruppen for revision af AMU.

Flere vil få en efteruddannelse

Vil uddannelserne matche behovene i de professionelle køkkener bedre end tidligere?

− Det tror jeg. Med den nye gruppering af uddannelserne er det i hvert fald blevet lettere at få et overblik over, hvilke kurser der tilbydes og på hvilket niveau. Hvis vi mangler viden om madspild, planlægning af en bæredygtig menu eller andet i køkkenet, så vil jeg hurtigt kunne se om AMU-uddannelserne kan opfylde behovet hos mine medarbejdere. Der er færre uddannelser, indholdet står skarpt, og de har fået mere præcise og tidssvarende titler. 

Bliver det lettere at vælge uddannelser, der passer til medarbejdernes niveau?

− Der er knyttet en målgruppebeskrivelse til de enkelte uddannelser. Det skal ikke forstås sådan, at andre ikke kan vælge dem til, men ud fra beskrivelsen kan jeg se, om f.eks. lederne i mit køkken vil have gavn af en bestemt uddannelse. Samtidig er uddannelserne bygget op, så flere medarbejdergrupper kan få gavn af det samme kursus. En uddannelse i mellemmåltider er tilrettelagt så både dem, der står for mellemmåltider til børn, og dem, der har småtspisende ældre som målgruppe, vil få de relevante kompetencer fra ét og samme kursus.

Har der været udfordringer i reformarbejdet?

− Egentlig ikke. Projektet har været præcist beskrevet fra starten, så vi kunne se, at det ville opfylde målet om at gøre efteruddannelserne tilgængelige for alle medarbejdergrupper. Og give bredere kompetenceløft − f.eks. ved at foreslå uddannelsesforløb.

− Resultatet er godt. Jeg tror, det vil få flere på efteruddannelse. Og det er også godt.