Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Keto er både kur og behandling

  • Line Felholt og Mette Jensen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Line Felholt og Mette Jensen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

 

Der er hverken havregryn, brød eller müsli til morgenmad. Ingen rugbrød eller sandwich til frokost. Ingen gulerødder, ris eller pasta til aften. Der er kort sagt meget få kulhydrater på bordet, når kosten er ketogen. Ketogen kost indeholder færre end 50 gram og helt ned til 10 gram kulhydrat om dagen, og adskiller sig dermed væsentlig fra en almindelig dansk kost, der i gennemsnit indeholder omkring 240 gram kulhydrat.

− Keto er et modefænomen. Men det er mest navnet. For kostformen har eksisteret længe og har egentlig bare skiftet form. Ser man langt tilbage i historien, var det Atkins, der lagde de første sten (med bogen Dr. Atkins Diet Revolution fra 1972, red.), siger privatpraktiserende klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen.

Keto som kur

Efter Atkins fulgte flere former for LCHF-kure (Low Carb, High Fat,) der alle er karakteriseret ved et lavt indhold af kulhydrater og et tilsvarende højere indhold af henholdsvis fedt og protein.

Ketogen kost − eller bare Keto − er en ekstrem version af LCHF. Pointen er at tvinge kroppen til at skabe ketose ved at prioritere fedt frem for kulhydrat som energikilde. Og det sker kun, når kosten indeholder meget få kulhydrater.

− For at skabe ketose skal kulhydraterne så afsindigt langt ned, at det minder meget lidt om en almindelig dansk gennemsnitskost. Det er en meget ekstrem kostform, hvis målet alene er at slanke sig, siger Stine Junge Albrechtsen. Brugt som behandling er det en anden sag.

En kur med bivirkninger

Ketose er en konsekvens af, at kroppen går over på en ren fedtforbrænding. Og det gør den først, når den tvinges, det vil sige, når den ikke har tilstrækkeligt mange kulhydrater til sin rådighed. Ved den rene fedtforbrænding omdanner leveren fedtstofferne til ketonstoffer. Ketonstofferne kan bruges som et alternativt brændstof for både muskler, hjerte og andre organer. Også hjernen, der normalt er helt afhængig af glucose fra kulhydratforbrændingen, kan udnytte ketonstofferne som energikilde.

Ketose er imidlertid ikke uden bivirkninger. Erfaringerne viser, at de fleste, inden kroppen har indstillet sig på at udnytte ketonstofferne som alternativ energikilde, oplever ubehag i form af træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og svimmelhed, og at musklerne syrer til på ingen tid. Populært omtalt som ‘keto-flu’ (influenza, red.).

Samtidig kan det være vanskeligt at få sit behov for vitaminer og mineraler dækket på en keto-kost. Desuden er forstoppelse, hovedpine og dårlig ånde velkendte problemer.

Når interessen for keto alligevel er stor, er det fordi, kostformen tilsyneladende kan være en vej til vægttab. Og det er der flere grunde til, mener forskerne.

Keto-kost øger fedtforbrændingen. Hvis man samtidig spiser mindre energi, end man forbruger, vil kroppen forbrænde fedt fra kroppens egne fedtdepoter. Samtidig vil appetitten dæmpes af en større mængde protein i kosten (se ‘Blodsukkeret styrer vægten’, Kost, ernæring og sundhed nr. 2, 2018). Lige som ketonstofferne i sig selv ser ud til at have en appetitdæmpende virkning.

− Det giver sig selv, at ketogen kost virker som slankekur. Hvor effektiv kuren er, afhænger af, hvor ketogen kosten er, slår ernæringsforsker Jens Rikardt Andersen fast.

Keto som behandling

Det er imidlertid ikke keto-kostens virkning på vægten, men på hjernen, der har interesseret forskerne. Keto-kosten anvendes i forbindelse med behandling af epilepsi, hvor forskningen har vist, at de ketonstoffer, som udløses ved en ren fedtforbrænding, kan bremse antallet af epileptiske anfald. (Læs: Ketogen kost hjælper børn med epilepsi, side 12).

Måske har ketonstofferne også en positiv effekt på hjertesygdom. Det undersøger man i øjeblikket på Århus Universitetshospital i samarbejde med Århus Universitet. Ketonstofferne ser ud til at øge blodforsyningen til hjertet. Forsøg har vist, at hvis man sprøjter ketonstofferne direkte ind i blodet på hjertepatienter, øger det hjertets pumpefunktion med otte procent, fortæller klinisk professor ved Århus Universitet Henrik Wiggers. Han understreger, at forsøgene skal bekræftes i større, kliniske forsøg.

Der er samtidig gjort små og ofte ikke randomiserede forsøg med ketonstoffers virkning på neurologiske lidelser som f.eks. demens, hvor en ketogen kost øger dementes hukommelse og koncentrationsevne. Men alle disse sundhedsfremmende virkninger er endnu ikke tilstrækkeligt belyst forskningsmæssigt.

Det får Jens Rikardt Andersen til at understrege, at ketogen kost ikke er en mirakelkur mod sygdom.

− Keto-kost bruges sjældent i det officielle sundhedssystem herhjemme ud over på Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor den anvendes til børn med svært behandlelig epilepsi. Der er ingen systematiseret brug af ketogen kost, og ketogen kost er ikke med i de officielle retningslinjer, slår Jens Rikardt Andersen fast.

Han bekræfter, at der er eksempler på forskning, der viser, at ketogen kost er virksom for nogle.

− For eksempel ved tilstande, hvor det går lidt hurtigt i hjernen. Ketonstoffer nedsætter hjernecellernes hastighed, så de ikke forbrænder energien så hurtigt. Det kan være en fordel, hvis det er problemet, som f.eks. ved epilepsi.

− Indtil videre har vi kun studier, der belyser dem, der har gavn af den ketogene kost, tilføjer han. Dem, der har bivirkninger, holder hurtigt op, så dem hører vi ikke om. Den slags skævheder gør, at der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at anbefale keto-kost, hverken som behandling eller som forebyggelse.

En restriktiv kostform

Jens Rikardt Andersen og Stine Junge Albrechtsen har imidlertid indvendinger af en hel anden karakter til keto-kosten. Nemlig at den er meget svær at leve efter. De omfattende restriktioner på mængden af kulhydrat gør den tæt ved umulig at implementere i en almindelig hverdag. Uanset om man er på slankekur eller ønsker at reducere epileptiske anfald.

− Det har vist sig at være meget svært at fastholde patienter på en keto-kost. De fleste kan simpelthen ikke lide den. Man ser en vis succes hos børn med epilepsi, hvor det er forældrene, der styrer diæten, siger Jens Rikardt Andersen.

Hverken han eller Stine Junge Albrechtsen anser dog keto-kosten for at være farlig for raske voksne. Vi kan sagtens leve uden kulhydrater, og der er faktisk mange fordele ved at sætte fokus på netop kulhydraterne i kosten, mener de.

− For rigtig mange mennesker kan det være en hjælp i forhold til et vægttab helt at negligere kulhydrater, fordi de er så svære at styre i form af slik, kage og sukker. Siger man farvel til kulhydraterne, siger man samtidig farvel til mange fristelser, siger Stine Junge Albrechtsen.

− Som diætist mener jeg dog, at det er unødvendigt stramt. Det bliver meget religiøst at tro, at kulhydrater er dårlige for os, og det er socialt hæmmende at leve så begrænset. Hvis en klient ønsker at tabe sig på en keto-kost, anbefaler jeg, at vedkommende i stedet starter med at følge kostrådene. Det er nok for de fleste.

 

LÆS OGSÅ

Ketogen kost virker på epilepsi

FAKTA
 

Moderne kure

Nye kostformer, kure og ernæringsprincipper som modtræk til tidens livsstilssygdomme popper op fra tid til anden. Studier og foreløbige undersøgelser tyder på, at de har en værdi, men de er ikke undersøgt i et omfang, der skaber evidens for at lade resultaterne ændre på kostrådene.

Kost, ernæring og sundhed har tidligere skrevet om:

Faste, mode eller livsstil
Spis dig fra inflammationer
Balancer dit blodsukker
Blodsukkeret styrer vægten

 

FAKTA
 

Keto er fattig på kulhydrat

En ketogen kost er en kostform med ganske få kulhydrater. Pointen er at tvinge kroppen til at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat og opnå ketose. Ketose er et udtryk for, at leveren ved en ren fedtforbrænding omdanner fedt til ketonstoffer. Ketonstofferne fungerer som et alternativt brændstof for organerne inklusiv hjernen, der normalt udelukkende udnytter glucose som energikilde.

 

FAKTA
 

Ketogen kost

•  Indeholder få kulhydrater, relativt meget protein og meget fedt. Det vil sige: primært (ikke stivelsesrige) grøntsager, kød, fisk, fjerkræ, æg, fede mejeriprodukter og gode fedtstoffer.
•  Fedtforbrændingen øges. For at opnå et vægttab skal kosten indeholde mindre energi, end der forbruges, så der også forbrændes fedt fra fedtdepoterne.
•  Når kroppen har vænnet sig til primært at forbrænde fedt, er der konstant adgang til energi fra fedtdepoterne. Det gør det nemmere at være i kalorieunderskud uden at føle sult.
•  Den ketogene kost skal indeholde tilstrækkeligt med protein, så tab af muskelmasse hindres.
•  Et relativt højt proteinindhold i kosten menes at have en mættende virkning.
•  Ketonstofferne i sig selv har en appetitdæmpende virkning.

Udfordringer ved ketogen kost

•  Der mangler forskning, der viser den langsigtede effekt af en ketogen kost.
•  Generelt har en kost med et meget lavt kulhydratindhold en tendens til at give bivirkninger som forstoppelse, hovedpine og dårlig ånde (acetone).
•  Det kan være en udfordring af opfylde kroppens behov for vitaminer og mineraler.
•  Det er vigtigt at holde øje med kolesterolniveauet. Forskerne er ikke enige, om effekten er positiv eller negativ.

Ketogen kost og behandling

•  Terapeutisk keto-kost har et meget højt fedtindhold på 80-85 procent. Her begrænses ikke alene mængden af kulhydrat, men også mængden af protein for at opnå produktion af flest mulige ketonstoffer. Det er denne kostform, der er virksom ved epilepsi. De præcise årsager er uklare.
•  Studier viser, at en kost med få kulhydrater kan stabilisere blodsukkeret. Det kan vise sig at være en fordel for mennesker med diabetes.
•  Der forskes i, om ketogen kost kan have en effekt ved behandling af hjertesygdom og neurologiske sygdomme som demens. Det er dog langt fra at være fuldt belyst.

Læs mere

Oversigtsartikel
www.nature.com/articles/ejcn2013116

Forskning i ketonstoffer og hjertesygdom
newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/kosttilskud-kan-hjaelpe-patienter-med-hjertesvigt/

Ketogen diæt og epilepsi
www.filadelfia.dk – Ketogen diæt
www.kost.dk/fed-mad-virker-mod-epilepsi

Kulhydrater og diabetes
www.nexs.ku.dk/nyheder/2019-nyheder/– Færre kulhydrater forbedrer type 2-diabetikeres evne til at regulere blodsukkeret