Kom i gang med Nutrition Care Process

Tekst: Sofie Wendelboe

Learning by doing

NCP er oplagt at lære ved at bruge processen, learning by doing. Dog kan du komme langt med en god forberedelse.

1) Læs de to basisartikler fra AND. Du finder dem her og her.

2) Skaf en licens til NCP og log dig ind - så er det enklere at forstå de følgende trin.

3) Læs snapshots til hver enkelt trin her

4) Læs - og print eventuelt - terminologien for trin 2, ernæringsdiagnosen. Jeg arbejder bedst med papir, men måske har du nok i at have den elektroniske adgang parat.

5) Start med ernæringsdiagnosen og PES-redegørelsen.

  • Ernæringsdiagnosen: bruges synonymt med ernæringsproblem. Det er ernæringsdiagnosen, du skal finde i terminologilisten for trin 2.

  • PES-redegørelsen: består af ernæringsproblem/ ernæringsdiagnose (P), årsag/ etiologi (E) og tegn/ symptomer (S). Beskriver med én sætning, både problem, årsag og tegn/ symptomer. Når PES-redegørelsen dokumenteres, skrives ”(P), relateret til (E), dokumenteret ved (S). Læs mere nedenfor.

6) Beslut en dato, hvor du starter, og vælg hvilken gruppe af patienter/ borgere/ klienter du vil starte med. Det kan være en fordel at vælge f.eks. alle nyhenviste hjertepatienter, så du får erfaring indenfor en enkelt patientgruppe til at starte med.

7) Øvelse gør mester. Prøv dig frem, lige pludselig tænker du ernæringsdiagnoser allerede i samtalen med patienten/ borgeren/ klienten. Så er du klar til at udarbejde PES-redegørelse for alle patienter/ borgere/ klienter.

Ernæringsdiagnosen og PES-redegørelsen, er det nye i denne proces for kostvejledning. Husk, at du også kan bruge ernæringsproblem, hvis det passer bedre ind, på det sted du arbejder. Selve samtalen og din ernæringsvejledning/ diætbehandling, behøver ikke at være anderledes end ellers.

 

Ernæringsdiagnose/ernæringsproblem

Efter samtalen med patienten/ borgeren/ klienten, kan du skrive en liste over de ernæringsproblemer du har fundet. Det er her du skal bruge terminologien for trin 2, her skal ernæringsproblemet findes. Hvis du har svært ved at vælge mellem flere ernæringsproblemer, kan du få hjælp i referencearkene, der hører til hver enkelt ernæringsdiagnose.

Årsag/etiologi

Ved hvert ernæringsproblem, skal du spørge hvorfor dette problem eksisterer. Det er vigtigt, at finde den mest grundlæggende årsag, det kan du få inspiration til på eNCPT. Det kan f.eks. være pga. manglende viden (nydiagnosticeret diabetiker), nuværende adfærd (dårlige vaner), psykologisk (trøstespisning).
En tommelfinger-regel er, at du skal spørge ”hvorfor” 5 gange, før du finder den mest grundlæggende årsag. Det betyder ikke, at du SKAL bruge ordet ”hvorfor” i din samtale med patienten/ borgeren/ klienten, men at du skal sikre at du i samtalen, har fundet ud af hvorfor han/hun gør som hun gør.

Tegn/symptomer

I den tredje del af PES-redegørelsen, skal du dokumentere, at den ernæringsdiagnose du har valgt, eksisterer. De data, som du har indsamlet i ernæringsudredning, skal bruges her. For hver ernæringsdiagnose du har fundet, skal du beskrive tegn og symptomer. Det er alle typer af data, både vægt, BMI, blodprøver, proteinindtag, fordeling af kulhydrater over dagen, angivelse af manglende viden osv.

I det næste trin, ernæringsintervention, skal du prioritere mellem dine ernæringsdiagnoser. Indtil videre skal du bare arbejde videre med at udarbejde PES-redegørelse for den gruppe af patienter/ borgere/ klienter, du har valgt.


Sofie Wendelboe er klinisk diætist og ansat på Nykøbing Falster Sygehus. Frem til 2015 var hun tovholder på arbejdet med at indføre NCP i Danmark. Sofie skriver jævnligt om NCP her på kost.dk.