Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Få mere ud af Køkkenpuljen

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

I Kost & Ernæringsforbundet er vi glade for den opmærksomhed, som Køkkenpuljen har givet måltidet og rammerne omkring det på plejecentrene. Vi er dog overraskede over, at regeringen har brugt tæt på en halv milliard kroner på at ændre det strukturelle omkring måltiderne uden samtidig at sikre, at pengene har en effekt på det altoverskyggende problem med alt for mange underernærede ældre.

Det har skærpet beboernes appetit at rykke madlavningen tættere på
– helt i tråd med Køkkenpuljens intention. Det ved vi, fordi vi har bedt Epinion om at spørge kommunerne, hvordan de har brugt pengene, og hvilke konsekvenser det har haft. Men selvom appetitten er skærpet, svarer under halvdelen af de adspurgte kommuner ja til, at det har fået de ældre til at spise mere. Det kan bedre faciliteter tilsyneladende ikke ændre på. Som en rådmand siger: “Maden er ernæringsmæssigt i top, det er et spørgsmål om at få de ældre til at spise den. Og her er vores ernæringsteam, måltidsværter og lokale køkkener gode.” Med andre ord, der skal en bred ernæringsfaglig indsats til, hvis risikoen for underernæring skal mindskes.

Flere kommuner har da også brugt Køkkenpuljen som inspiration til at ansætte flere ernæringsfaglige med henblik på at sikre den kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet, tage værtsskab, nøde og vejlede beboere og undervise plejepersonalet i mad til småtspisende.

Jeg vil kraftigt opfordre kommunerne til også at bruge de ernæringsfaglige kompetencer til at samle op på den viden, de har fra de ernærings-screeninger, som rundspørgen viser, at hele 86 procent af kommunerne gennemfører. Screeninger, der betyder, at de i princippet kan følge beboernes ernæringsstatus og dokumentere, hvilke indsatser, der har effekt.

Forbundet har tidligere anbefalet politikerne at etablere tværfaglige ernæringsteam i kommunerne. Det er derfor glædeligt med ældreministerens melding om, at der med satspuljemidlerne for 2018-2021 er afsat ‘13,2 millioner kroner til målrettede, tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre  …’ 

Jeg håber, at indsatserne resulterer i permanente løsninger med tværfaglige ernærings-team i alle kommuner. Vi ved, det virker. Det forbedrer beboernes livskvalitet, hindrer genindlæggelse og er dermed også en samfundsøkonomisk gevinst.