Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Vil gøre dansk madkultur grøn
Sanne Hansen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Buffet i krise
Mette Iversen    [ TEKST ]  iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Japansk svamp åbner for velsmagen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Mad og måltider kan forebygge ulighed

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Ulighed løber ofte fra generation til generation. Børn, der fødes i familier, hvor mor eller far ingen uddannelse har, har større risiko for at få et nedslidende arbejde og en livsstil, der fører til både livsstil-sygdomme og et kortere liv end kammeraterne.

Eksempelvis har mere end 20 procent af børn med forældre uden uddannelse, overvægt. 70 procent af børn med overvægt bliver voksne med overvægt. Og bliver overvægt til svær overvægt, er der stor risiko for mindst to og ofte flere kroniske sygdomme. Det har en ny analyse fra Statens Institut for Folkesundhed netop vist. At forebygge overvægt er derfor en vigtig indsats for at udligne social ulighed i sundhed.

Det kan et fælles dagligt måltid i daginstitutionen være med til. Det giver mod på nye oplevelser med mad og gode madvaner, som man kan tage med sig videre i livet. Især, hvis man fastholder det sociale måltid i skolen og hjælper børnene med at lave mad til hinanden. Det får de gode vaner til at rodfæste sig.

Det går desværre ikke helt så let, når der er tale om socialt udsatte børn og unge. Forbundet har været med i et samarbejde med behandlingsinstitutionen Godhavn. Og har også skabt et netværk for de, der arbejder med mad og måltider på sociale institutioner. Statistikken over socialt udsatte børn viser, at 33 procent er overvægtige, når de slutter skolen. De mistrives og lægger an til livsstilssygdomme og et liv, der er 17 år kortere end gennemsnittet. Samarbejdet med de sociale institutioner har bekræftet, hvad de fælles måltider betyder, nemlig at de kan give ro og rytme og være et afsæt for at lære unge at mestre deres liv.

Desværre viser forskningen, at det generelt set kniber for de udsatte unge at fastholde de gode vaner, når de skal stå på egne ben og mangler opbakning til den sunde livsstil.

Det gælder også for de børn, der nyder godt af en tur på et julemærkehjem, hvor de leger, løber og spiser sig til et vægttab og gode vaner. Når børnene kommer hjem, tager de på igen, og hvis det skal hindres, har de brug for opbakning, f.eks. i det kommunale sundhedscenter. Her i bladet fortæller profilen netop om børn, der trives, når de træner sammen med ligestillede og mødes i madværkstedet, eller når familien får hjælp af det tværfaglige team af ernæringsprofessionelle og psykologer i ‘sundhedscentret’.

Det bekræfter, at vejledning, fælles måltider og viden om sund mad kan være med til at forebygge social ulighed i sundhed – hvis hjælpen er tæt på og nem at få.

Derfor er det godt, at sundhedsministeren har sat forebyggelse højest på dagsordenen og er opmærksom på, at ernæring er vigtig. NU ser jeg frem til en sundhedsreform, der sætter handling bag de gode ord.