Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mit modersmål er tegnsprog

  • Katrine Friisberg [ TEKST ] Kissen Møller-Hansen [ FOTO ]
    Katrine Friisberg [ TEKST ] Kissen Møller-Hansen [ FOTO ]

Når Nanna Venøbo her i januar træder ud af eksamenslokalet, er hun, så vidt hun ved, den første døve professionsbachelor i ernæring og sundhed. Med sit speciale i sundhedsfremme og forebyggelse er hun rustet til at tilbyde kostvejledning på tegnsprog. Og det vil hun udnytte, for det mangler i dag.

− Der kan være nogle ting, som døve har svært ved at forstå i forhold til, hvordan hørende formulerer sig. Jeg kommer med både den faglige og den døve baggrund, siger Nanna Venøbo.

Et fremmed sprog

Hun gik i skole med døve, indtil hun begyndte på HF. Her oplevede hun, hvordan det er at få tolken ind som et ekstra led.

− Jeg skulle vænne mig til at bruge tolk og kommunikere gennem en tredjeperson. Det er noget andet end, at kommunikere frit fra leveren på sit eget sprog. Der er en forsinkelse på det, der bliver sagt, og som døv kan jeg derfor ikke bryde ind på samme måde som en hørende. Når døve er sammen, kommunikerer vi frit.

Døve skal have samme adgang til info

Den samme udfordring gælder, når det handler om vejledning i kost og sundhed. Det oplevede hun i praktik på CFD’s døgntilbud for døve med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

− De har haft en diætist, som kom i huset, men udbyttet var ikke ordentligt, fordi en pædagog oversatte diætistens anbefalinger. Jeg kunne mærke, at jeg på en anden måde kunne motivere dem til at interessere sig for sundhed og motion, siger Nanna Venøbo.

− Flere døve har svært ved at læse eller forstå dansk sprog, fordi det er deres andet sprog. Derfor kan de ikke følge lige så godt med i nyheder om sundhed. Jeg brænder for mit fag og har altid været interesseret i sport og sund kost, og den betydning det har for vores krop og dagligliv. Den viden mangler i døvesamfundet, og den vil jeg gerne give dem − altså på tegnsprog, understreger hun.

Smed høreapparaterne

Nanna Venøbos mor fik røde hunde under sin graviditet, og derfor blev Nanna født næsten døv. Som barn gik hun med høreapparat og hun gik til talepædagog. Hun skulle lære at tale ved at mærke efter i struben, hvordan lydene føltes. Hun kunne kun høre høje lyde og havde svært ved at skelne mellem, om lyde var larm, eller noget hun skulle høre efter. Og hun kunne heller ikke vurdere, hvor højt hun selv talte. Derfor valgte hun som 10-12-årig at tage høreapparaterne af og stoppe ved talepædagogen.

− Jeg havde jo et sprog og kunne kommunikere med mange, fordi de kunne tegnsprog. Så det var ikke et stort tab.

Klar til at springe ud som selvstændig

Når eksamen er overstået, skal Nanna Venøbo ud at rejse, men når hun kommer hjem, er hun klar til at oprettet sit eget firma og være sundhedskonsulent også for døveforeninger og -organisationer.

− Det er et mål for mig at give døve mere viden om sundhed, siger Nanna Venøbo.

 

BLÅ BOG

 

Nanna Venøbo

26 år
Bliver professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i  sundhedsfremme og forebyggelse i januar 2019.

MIN HVERDAG

Familie, venner og kæreste: De vigtigste mennesker i mit liv. De støtter mig, giver mig livskvalitet og gør mig glad. 

Motion og sport: Jeg løber og rider og dyrker andre sportsgrene alene og sammen med andre − og drømmer om at løbe et maraton en dag.  

Naturen: Jeg kobler fra i naturen. Det er virkelig dejligt. Tankemylderet forsvinder. 

Frugt og grønt: Sund kost gør mig glad og rask og giver energi til arbejde og studie.

Frivilligt arbejde: Jeg arbejder frivilligt ved begivenheder for døve, f.eks. højskole og døvelejre. Til daglig er jeg næstforkvinde i bestyrelsen for en ungdomsforening for døve. Det betyder meget for mig at gøre en forskel.