NCP- overvægtige børn - trin 1-4

LÆS FØRST CASEN OM LINEA

 

TRIN 1: Ernæringsudredning

Din dataindsamling kan være de kriterier der er for at deltage på holdet. Det kan være en bestemt grad af overvægt, f.eks. over 90 percentilen på vækstkurven. Det kan være en formodning om familiens manglende viden om madlavning og praktiske færdigheder i at tilberede sund mad. Det kan være motivation for at ændre madvaner. Det er også vigtigt med barnets trivsel som følge af overvægt.

Kost- og ernæringsrelateret anamnese (FH):
Viden/ færdigheder i forhold til mad og ernæring (FH-4.1).
Barnets og familiens niveau af viden er ikke tilstrækkelig til at følge anbefalingerne om en sund og varieret barnekost på et passende energitrin.
Det kan være nødvendigt at have fokus på barnet og familiens overbevisning og indstilling (FH-4.2), f.eks. motivation (FH-4.2.4), parathed til at ændre ernæringsrelateret adfærd (FH-4.2.7), tro på egne evner (FH-4.2.8), ikke evidensbaseret overbevisning/ indstilling (FH-4.2.11).
Adfærd (FH-5). Den adfærd barnet og familien udviser, det kan være i forhold til måltiderne eller valg af fødevarer. F.eks. overspisning (FH-5.3.1), måltidsvarighed (FH-5.4.1) eller rigide sensoriske præferencer (FH-5.4.10).
Fysisk aktivitet (FH-7.3)
. Barnet og familien har behov for øget aktivitetsniveau og inspiration til hvordan det kan være en integreret del af deres hverdag.
Ernæringsrelateret QoL (FH-8.1). Barnets livskvalitet er en vigtig faktor, da den kan være påvirket ved overvægt.

Antropometriske målinger (AD):
Vægt (AD-1.1.2)
, højde (AD-1.1.1), vækstkurve/ -percentiler (AD-1.1.6). En vækstkurve der er over 90 percentilen, kan være kriteriet for at starte på et hold.

Biokemiske data og undersøgelse er sjældent tilgængelig (BD). Ernæringsrelaterede fysiske fund (PD) og klientanamnese (CH) kan bruges i det omfang det giver sig til udtryk på holdet, men ikke nødvendigvis i planlægning af forløbet. 

Referenceværdier (CS):
Skal følge Nordiske Næringsstof Rekommendationer (NNR) for energi, mikro- og makronæringstoffer.

Samlet set, er din dataindsamling en hjælp til at finde alle de emner det vil være relevant at planlægge undervisning i for gruppen af klienter, i dette tilfælde de overvægtige børn og deres familier.

 

TRIN 2: Ernæringsdiagnose

PES-redegørelse udarbejdes på baggrund af ernæringsudredning. Fælles for alle der starter i dette forløb, er overvægt og et ønske om at ændre mad- og motionsvaner.
 

Tabel 1: Hjælpeskema til udarbejdelse af PES-redegørelse

Problem/ ernæringsdfiagnose (P)

Relateret til

Årsag (E)

Dokumenteret ved

Symptomer/ tegn (S)

Overvægt/ adipositas

(NC-3.3)

Adfærd med periode med større indtag end forbrug

Over 90 percentilen på vækstkurven (= kriterie for at deltage på holdet)

 

Begrænset viden om mad og ernæring

(NB-1.1)

Ikke tidligere fået vejledning i sund barnekost

Ønske om at deltage i holdundervisning og kender ikke kostanbefalinger (= kriterie for at deltage på holdet)

 

Begrænset fysisk aktivitet

(NB-2.1)

 

Adfærd med for meget skærm og for lidt leg

Bevæger sig ikke 60 min om dagen som anbefalet til børn (= kriterie for at deltage)

 

Excessivt energiindtag

(NI-1.3)

Adfærd med type og mængde af mad

Spiser større portioner end anbefalet, spiser mere fedt og sukker end anbefalet

 

 

Problem/ ernæringsdiagnose (P) er de overordnede problemer.

Årsag/ Etiologi (E) findes normalt ved at spørge ”hvorfor eksisterer ernæringsdiagnosen?” og gentage ”hvorfor?” 5 gange. Det kan ikke gøres på forhånd når gruppeundervisning planlægges, og i stedet tages udgangspunkt i de typiske årsager. En vigtig del af NCP er kritisk tænkning, og her er det vigtigt at evaluere sin gruppeundervisning, og justere den løbende, så den bliver tilpasset deltagerne på holdet.

Symptomer/ tegn (S) er de kriterier der er for at deltage på holdet. Det er de informationer du har på forhånd.

Sådan skrives PES-redegørelsen som tekst:
Overvægt/ adipositas, relateret til adfærd med periode med større indtag end forbrug, dokumenteret ved over 90 percentilen på vækstkurven
Begrænset viden om mad og ernæring, relateret til ikke tidligere fået vejledning i sund barnekost, dokumenteret ved ønske om at deltage i holdundervisning og kender ikke kostanbefalinger
Begrænset fysisk aktivitet, relateret til adfærd med for meget skærm og for lidt leg, dokumenteret ved bevæger sig ikke 60 min om dagen
Excessiv energindtagelse, relateret til adfærd med type og mængde af mad, dokumenteret ved spiser større portioner end anbefalet, spiser mere fedt og sukker end anbefalet

 

TRIN 3: Ernæringsintervention

Ernæringsanbefaling (NP): sund og varieret barnekost, der følger NNR.

Kost, diæt og/eller næringsstofanbefaling ND): følge NNR (ND-1.1), evt. energireduceret diæt (ND-1.2.2.2)

Ernæringsundervisning (E): Indhold i ernæringsundervisning (E-1) kan være basal ernæringslære om kroppens behov for mikro- og makronæringsstoffer, kostrådene og baggrund for hver enkelt kostråd, Fuldkornsmærker, Nøglehulsmærket, muligheder for fysisk aktivitet.
Anvendelse af ernæringsundervisning (E-2) kan være at udvikle færdigheder i at tilberede sund mad, f.eks. fedtfattig sovs eller grøntsager som tilbehør, eller at bruge Y-tallerken når maden anrettes. Det kan også være færdigheder i at købe ind, så der ikke er et for stort indtag af fedt og sukker, og et sufficient indtag af kostfibre. Her kan barnet og familien lære at bruge Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket. Ved at tilberede mad sammen med familierne, bliver de rig mulighed for at øve færdighederne.

Ernæringsvejledning (C): Teoretisk tilgang (C-1) kan være Stages of Change (C-1.4), da familierne ved start på forløbet er klar til ændring af vaner. Strategier (C-2) kan være social støtte (C-2.5), da undervisning på hold giver et fællesskab som hjælper til ændring af vaner. Derudover kunne det f.eks. være relevant at bruge målsætning (C-2.2), problemløsning (C-2.4) og forebygge tilbagefald (C-2.10) når forløbet planlægges.  

Koordinering af ernæringsbehandling (RC): i vejledningen af børn er forældre vigtige. De skal skabe rammerne og tage ansvaret for at hele familien spiser sundt. Efterhånden som børnene bliver ældre, kan de gives mere og mere af ansvaret.

 

TRIN 4: Ernæringsmonitorering og -evaluering

I trin 4 finder vi normalt de indikatorer der skal måles på og hvilke effektmål det skal sættes i forhold til. De data du indsamlede i trin 1; vækstkurve, viden, QoL skal bruges igen.

  • Viden/ færdigheder i forhold til mad og ernæring (FH-4.1). Indikator er at barnet og familien kender anbefalingerne for en alderssvarende barnekost.
    Effektmål er at barnet og familien kan fortælle om anbefalingerne og kan anvende dem i hverdagen.
  • Adfærd (FH-5). Indikator er anbefalingerne for barnets kostindtag.
    Effektmål er at barnet følger anbefalingerne for en alderssvarende barnekost. Dog kan en bedring også være effektmål, f.eks. at øge fra 0 til 200 g grønt dagligt eller at der spises 50 % af anbefalet mængde fuldkorn.
  • Fysisk aktivitet (FH-7.3). Indikator at mængde af fysisk aktivitet.
    Effektmål er min. 60 min. fysisk aktivitet dagligt.
  • Ernæringsrelateret QoL (FH-8.1). Barnets livskvalitet, QoL, er indikator, målt ved spørgeskema ved start og slut.
    Effektmål er en bedring i barnets livskvalitet.
  • Vægt (AD-1.1.2), højde (AD-1.1.1) skal måles for at kunne vurdere om der er sket en bedring på vækstkurven. Indikator er vækstkurve/ -percentiler (AD-1.1.6),
    Effektmål er en bedring på vækstkurven, dvs. enten et vægtab eller vægtstabil samtidig med barnet vokser.

 

Kilde
Sofie Wendelboe, klinisk diætist