Relateret indhold

Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Når maden tager magten
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Besparelser går ud over behandlingen
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Det er børnene, der batter

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Pionér i ernæringens tjeneste

  • Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Hej, Kirsten!

Gerda kommer over til bordet og giver Kirsten Sommer en lang krammer. De forsikrer hinanden om, at de ses i morgen.

− Jeg har en gruppe, jeg maler med, og Gerda er en af dem. En af de andre i gruppen er dybt dement, men når hun sidder med penslen, kan hun holde koncentrationen i timevis. Det giver så god mening, forklarer Kirsten Sommer.

Netop det med meningen er nok ret sigende for Kirsten Sommer. I løbet af den times tid, vi taler sammen ved cafébordet med den storblomstrede, gule dug i plejecenter Helsingegården, hilser hun på de første 15-20 beboere, ansatte og andre, som kommer forbi og genkender hende. Om et par timer har hun kokkeaften med 5-6 af beboerne, som er med til at planlægge, tilberede og spise et måltid mad − i aften kalvesteg − med et godt glas rødvin til, understreger hun.

Drevet af borgerens tarv

Tilbage til udsagnet om den gode mening: Den har løbet som en rød tråd igennem de 47 år, Kirsten Sommer arbejdede som økonoma og ernæringskonsulent i ældreplejen i Gribskov Kommune. Her er hun gået forrest i arbejdet med de svageste ældres ernæringstilstand − længe før ord som ‘ernæringsscreening’ og ‘dokumentation’ var moderne.

− Borgerens tarv har drevet mig fagligt i alle årene − at lære dem og deres behov at kende og udvikle indsatser − særligt til bedre ernæring af de svageste.

Blandt andet er det næsten 20 år siden, hun indførte vejning af alle beboere.

− Vi førte statistik og lavede dokumentation over deres vægtstigninger, lagde kost- og ernæringshandleplaner, indførte valgmenuer osv. Og det var pragtfuldt at se, hvordan de blomstrede op, når de tog tre-fire kilo på. Det var det hele værd.

Samarbejde om bedre ernæring

Og så er det endda blot ét nedslag i de 47 år i ‘kost- og ernæringens tjeneste’, som Kirsten Sommer kalder sit arbejdsliv. En ny sløjfe blev bundet efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor hun søgte en nyoprettet stilling som ernæringskonsulent i plejen i den nye Gribskov Kommune.

− Vi fik organiseret en stab af ernæringstovholdere i plejen, der fungerer som bindeled til køkkenet. Det var for at sikre sparring om den enkelte beboers ernæringsbehov, og vi har etableret kostudvalg mm.

− Jeg er glad for at have været med i den proces, for jeg har set, at det giver bedre ernæring at involvere alle personalegrupper. Og nu er der ansat en dygtig diætist, som kan videreføre arbejdet, siger Kirsten Sommer, der valgte at gå på pension som 65-årig, men glæder sig over stadig at være tilknyttet som vikar, fordi ‘jeg føler mig rask og frisk’.

BLÅ BOG
 

Kirsten Sommer

65 år

Økonoma i 1974. Kom til Græsted-Gilleleje Kommune på sundhedscenter Skovsminde i 1975. I 1982-2007 cheføkonoma ved sundhedscenter Trongården i Helsinge Kommune. Gennemførte Gribskov Kommunes lederuddannelse i 2007,

MIN HVERDAG

Malerpensel: Jeg har malet i mange år, udstiller og har mit eget galleri. Det renser mig at male, tror jeg. 

Ske og detektor: Jeg er amatørarkæolog og kan godt lide at grave og bevæge mig rundt efter skatte med min metaldetektor. 

Kamera: Jeg fotograferer ivrigt, dog mest når jeg rejser, og tager billede af både mennesker og dyr. 

Mit hus: Fra huset på Hundested Havn nyder jeg livet på havnen, lyset og udsigten til bådene, der komme ind og ud.

Pas: Jeg elsker at rejse, se og opleve nyt. Jeg rejser til Italien hvert år for at male og planlægger en tur til Gambia og Senegal for at besøge min niece. Jeg vil blive der et stykke tid nu, hvor jeg kan.