Har man som veganer eller vegetar ret til at få plantebaseret mad, når man er indlagt på hospitalet, kommer på plejehjem eller har en plads i daginstitutionen. Det mener medlemmerne af Dansk Vegetarisk forening (DVF), og derfor er foreningen aktuelt ved at samle penge ind til at prøve en række sager for domstolen. Sagerne skal vise, hvornår og hvor man kan forvente, at der tages hensyn til ens madmæssige overbevisning.
Mange institutioner har ikke et plantebaseret tilbud
Når det er kommet så vidt, er det på baggrund af ‘stribevis af henvendelser’ fra medlemmer, der er kommet i klemme. Nogle har oplevet, at de under en indlæggelse på hospitalet måtte spise det, der var tilbage på tallerkenen, når alt animalsk var taget bort, forældre har fået at vide, at deres barn ikke kan få vegansk i institutionen og ikke må have sin egen madpakke med, eller beboeren, der har været vegetar hele livet, får nu pludselig serveret kød på plejehjemmet. Det fortæller Rune Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i DVF.
− I mange institutioner fungerer det fint, derfor ved vi, at det kan lade sig gøre at lave næringsrig og velsmagende plantebaseret mad i det offentlige. Men andre steder fungerer det slet ikke.
− Kritikken er ikke møntet på de ernæringsprofessionelle, understreger han. De er oftest imødekommende og gode til at finde løsninger, men så mødes de af påbud fra institutionens ledelse eller kommunen, der spænder ben for en løsning.
Derfor er det heller ikke køkkenchefen, der skal stille for retten.
− Jeg forventer, at det er ledelsen, måske kommunen eller KL, der må møde op, siger han.
Tag dialogen
Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry mener, at DVF går unødigt dramatisk til værks med sager og domstole.
− Jeg er fortaler for at gå dialogens vej, ikke rettens. Jeg vil foreslå DVF at gå i dialog med institutionerne − og jeg er overbevist om, at de ernæringsprofessionelle vil kunne bidrage konstruktivt til dialogen.
− Forbundet arbejder aktuelt på at fremme bæredygtig mad i institutionerne og at engagere de kommunale og regionale politikere i at inddrage de professionelle køkkener i deres klima- og bæredygtighedspolitik. Her er plantebaseret mad et væsentligt element.
Rune Christoffer Dragsdahl forsikrer at DVF også gerne vil samarbejde med forbundet.
− Men i foreningen var tålmodigheden opbrugt. Vi har siden 2014 været i dialog med en række institutioner og kommuner. I enkelte tilfælde med succes, i mange andre helt uden. Det viser, at der er brug for en strukturel forandring på hele området, siger han. Vi kan ikke blive ved at kæmpe for enkeltsager.
− Når politikere eller administrationen i en kommune blokerer for plantebaseret mad, opfatter jeg det som en mangel på forståelse og respekt for, at alle skal kunne spise efter deres overbevisning. Og ifølge domme ved Menneskerettighedsdomstolen er retten til at leve vegetarisk og vegansk beskyttet. Institut for Menneskerettigheder anbefalede os derfor at prøve et par sager ved en domstol. Og den anbefaling har vi fulgt.
Grønnere mad vil også gavne folkesundheden
Vil prøvesagerne få folketinget til at lovgive om plantebaseret mad?
− Vi har arbejdet for en lovgivning siden 2017, men forslaget bliver først fremsat for folketinget her i efteråret. Chancen for at det bliver vedtaget, er hypotetisk. Retssagen er derfor et vigtigt signal til institutioner, kommuner og regioner om, at deres praksis er uacceptabel − og muligvis ulovlig, lyder det fra generalsekretæren.
− Det er vores indtryk, at de ernæringsprofessionelle gerne vil finde løsninger og ofte allerede har fundet dem. Problemet hænger typisk på ledelser og kommuner, der stiller sig på tværs. Så også for ernæringsprofessionelle vil det være en fordel at få sagerne prøvet − og kursen udstukket én gang for alle, mener Rune Christoffer Dragsdahl og breder perspektivet ud:
Rigtig mange vil gerne spise mere grønt − og gør det, hvis det er tilgængeligt. Så det vil være en fordel for samfundet − både sundhedsmæssigt og klimamæssigt − at gøre plantebaseret tilbud til en ret.
FAKTA
|