Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Institutionen måtte efterbetale 80.000 kr.

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Tag en ligeværdig dialog

  • Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
    Pia Gilbert og Mette Jensen [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]

Mad kan give magt over hverdagen

 

Sundhed og livskvalitet er nært forbundet også for ældre, mener Lise Justesen, der styrker begge dele ved at inddrage ældre i madlavningen i forbindelse med Operation Morgenduft.

 

Lise Justesen er lektor på Københavns Professionshøjskole og leder af forskningsprojektet Operation Morgenduft, der går ud på at øge de ældres livskvalitet og styrke deres fysiske kompetencer ved at inddrage dem i mad og måltider. 

Undgå at fokusere på alder

Det nytter ikke at stikke ældre en kostplan og tro, at de følger den, siger hun.

– Introducer dem i stedet for for nogle retter, lad dem prøve at lave maden, og tal med dem om, hvorfor netop de retter er gode.

Hun og opfordrer generelt ernæringsprofessionelle til at tale med ældre om ældres måltidsopfattelse, involvere dem og give dem valgmuligheder. Og i øvrigt helt undgå at sætte fokus på alder.

− Inger er 85, men hun føler sig stadig ung indeni, og hun gider ikke at høre på, at hun skal spise anderledes, fordi hun er blevet gammel. Er det for eksempel sygdom, der er årsag til, at hun skal ændre på sin kost, er det bedre at sige: Nu har du fået denne udfordring. Jeg har nogle ideer.

Magt gennem maden

− På langt de fleste plejecentre får de ældre maden serveret, de bliver gjort til passive spisere. Når de så samtidig får deres medicin serveret umiddelbart inden måltidet, kommer samtalen let til at tage afsæt her, siger Lise Justesen.

Hun tilføjer, at fokus på sygdom er med til at give de ældre følelsen af at være afkoblet og frataget muligheden for at vise, hvem de er.

Men mad og måltider kan omvendt bruges til at give ældre mere magt over hverdagen. Hun opfordrer derfor ernæringsprofessionelle til at klæde plejepersonalet på til at inddrage de ældre både i planlægningen, i madlavningen og i organiseringen af mad og måltider.

Ældre nyder fællesskab og værtskab

I forbindelse med Operation Morgenduft, der er et samarbejde med Kastanjehavens Plejeboliger på Frederiksberg, arbejdes der på tre niveauer: Den dialogiske samtale, den praktiske madlavning og det fælles måltid.

− Mange ældre nyder at tale tilbage i tiden og for eksempel fortælle, om dengang de selv skrællede kartoflerne. Det er straks sværere for dem at tale sig op i nutiden og ind i fremtiden. Men det er vigtigt for selvværdet, at de ikke kun spejler sig i fortiden og i den, de var engang, men også viser, hvem de er nu, og at de kan være til stede i en samtale, der handler om fremtiden.

Det er den dialogiske samtale med til at fremme. Her bliver der spurgt til de ældres livshistorie, og den bliver ført op til nutiden og ind i fremtiden.

− Vi spørger f.eks.: Hvordan plejer du at gøre, når du bager boller, og hvordan skal vi gøre næste gang?

Næste trin er at lave mad sammen for at understøtte initiativet hos de ældre.

− Mange har demens, og jeg var i tvivl om, hvor aktivt de ville deltage, siger Lise Justesen. Men de var med på den. Så vi lavede nogle hold, hvor nogle læste opskriften op, mens andre fandt råvarer og redskaber frem. Undervejs kunne vi udfordre deres hukommelse f.eks. ved at spørge: En halv liter, hvor mange deciliter er det nu, det er.

− Nogle nød at ælte en dej, mens andre nød at læse opskriften højt. Andre igen var med til at få ideer og udfordre personalet med hensyn til, hvad der skulle laves. Og mens formålet var, at lære − eller genlære − at bage boller, viste det sig, at fællesskabet og værtsskabet omkring måltidet var det vigtigste. Det bidrog i høj grad til at øge livskvaliteten.

 

Mad er minder

 

Mad er en del af livshistorien, og den skal fylde i samtalen med ældre om sundhed.

 

Tryghed og fokus på livskvalitet er vigtigt, når vi taler om sundhed med ældre, og samtidig skal vi have blik for det tværfaglige samarbejde. Det siger Tina Møller, Heidi Niemeier og Malene Nielsen, der alle tre arbejder med at kommunikere sundhed til ældre og deres plejepersonale.

Ældre er eksperter i eget liv

− Som ernæringsprofessionel vil man gerne sikre, at den ældre kan bevare sin sundhed længst muligt. Det er dog ikke altid, at borgeren er åben over for budskabet, og vi må ikke være fordømmende, men derimod acceptere, at ældre er eksperter i deres eget liv og skal kunne bruge vejledningen i deres hverdag, siger klinisk diætist Heidi Niemeier, der vejleder ældre på plejecentrene i Hillerød Kommune, hvor hun desuden underviser plejepersonalet i dysfagi.

Sundhed handler rigtig meget om livskvalitet og værdighed. At komme på plejehjem er for mange en livskrise, og vi kan lære meget om, hvordan vi kan hjælpe dem med kosten ved at spørge ind til deres livshistorie, og få dem til at fortælle, hvad der har optaget dem i deres liv, mener Tina Møller, der er klinisk diætist på plejecentrene i Roskilde Kommune. Hun taler derfor også altid med de ældre om, hvad de spiste, før de kom på plejecenter.

− Mad er ofte forbundet med minder, så det er vigtigt for deres livskvalitet. Det gælder også mennesker med demens. Alt det sanselige ved maden påvirker deres humør.

Andre kostråd for ældre

Tina Møller møder også hver dag ældre med dysfagi. Faktisk menes 80 procent af alle ældre på plejecentre at have dysfagi, og konsekvensen af ikke at kunne tygge og synke er nedsat appetit, der ofte resulterer i et uplanlagt vægttab. Et vigtigt fokus for Tina Møller er derfor at ‘fede borgerne op’.

− Jeg foreslår dem at bruge fløde i kaffen eller spise en dessert. Men mange ældre har faktisk svært ved at forstå, hvorfor de skal tage på, siger hun. Det forbinder de ikke med sundhed. Måske har de det meste af deres liv ønsket at tabe sig.

Malene Nielsen, der er mad- og måltidskoordinator i Hedensted Kommune, oplever også, at mange ældre har fået forståelsen af, at sundhed, det er ensbetydende med at spise masser af grøntsager.

Men det kostråd gælder ikke for dem.

− De må få alt det, vi andre skal spare på. De befinder sig jo i livets efterår, og så må man godt spise mange desserter, siger hun.

Tryghed i samtalen

Ofte har de ældre nogle helt konkrete mål, de gerne vil nå. Måske vil de gerne kunne gå en tur eller i det mindste selv kunne rejse sig fra sengen.

− Så tager jeg afsæt i deres ønske og taler med dem om, at hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de genvinder muskelmasse, forklarer Tina Møller.

− I samtalen tænker jeg på fysisk at være i øjenhøjde med dem, så jeg ikke står op, mens de sidder ned eller ligger i deres seng. Fysisk kontakt i form af en hånd på skulderen eller en hånd på deres hånd, kan også gøre mange ældre trygge − det viser, at jeg er der for deres skyld.

Tina Møller oplever desuden at mange ældre har smerter, og det er vigtigt, at de er smertedækket, hvis de skal kunne koncentrere sig om en kostvejledning, siger hun.

Samarbejdet med plejen

Både Tina Møller, Heidi Niemeier og Malene Nielsen mener, at de som ernæringsprofessionelle har mulighed for at se sundhed i et bredere perspektiv end plejepersonalet, der ofte må være mere fokuseret på behandlingen. Samtidig kan de også tilpasse deres vejledning og sørge for at ernæring, mad og måltider giver mening for den enkelte, siger Heidi Niemeier.

Som mad og måltidskoordinator tager Malene Nielsen rundt på kommunens plejecentre og hjælper både det kost- og ernæringsfaglige personale og plejepersonalet med at skabe bedre rammer omkring måltiderne.

− Rammerne er afgørende for, om de ældre har lyst til at spise. Det gælder også de sociale rammer, siger hun.

For at skabe bedst mulig sundhed for de ældre, er det samtidig alfa og omega at samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter, klinikassistenter og tandplejere.

– Og så er det selvfølgelig også vigtigt, at plejepersonalet føler ejerskab over den plan for mad og måltider, der bliver lagt, siger Tina Møller.

FAKTA
 

Råd til kommunikation med ældre

•  Tag en ligeværdig dialog med den ældre.
•  Find frem til, hvad måltidet betyder for den enkelte.
•  Giv valgmuligheder og ansvar for mad og måltider.
•  Find sammen frem til nogle retter, som I kan afprøve i fællesskab.
•  Lad være med at tale om alder.
•  Brug fortiden til at tale den ældre ind i nutid og fremtid.

Kilde: Lise Justesen

Læs på kp.dk om Operation Morgenduft