Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Træk på de unges egne ressourcer

  • Kirsten Holm-Petersen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Kirsten Holm-Petersen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

En gruppe anbragte unge er inviteret til at lege med maden. De bliver bedt om at lukke øjnene og skal så smage på henholdsvis hvidt toastbrød og toastbrød med fuldkorn. Bagefter skal de fortælle, hvad de hver især kunne smage. De får også en skive af hver brødtype i hånden og skal klemme, så de kan se og mærke forskellen. Senere bliver de delt i to hold og får udleveret en plade chokolade med nødder. Samtidig får de en masse frugt og grønt, og så skal de gætte på, hvor meget frugt og grønt de skal spise for at komme op på samme mængde energi som i chokoladen.

Der bliver grinet en del. Men også talt om, hvad maden betyder for de unges præstationer på fodboldbanen.

− Mange udsatte unge er vokset op med en baggrund, der gør, at de ikke har viden, vaner og redskaber, som andre unge har. Især for denne gruppe er det vigtigt at have fokus på relationer og rollemodeller − og at have det sjovt undervejs. Det siger cand. scient. i idræt og sundhed, Charlotte Jensen, der arbejder på Idrætshøjskolen IDA.

Fit for food and fun

Charlotte Jensen var i 2015 med til at udvikle konceptet ‘Fit, food and fun lab’, som er den praktiske udmøntning af partnerskabsprojektet ‘Et sundt liv for anbragte unge’. Projektet er gennemført af Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College og Børnehjælpsdagen. Konceptet trak både på forskning om unge og kostændringer og interviewede en række pædagoger og anbragte unge. På baggrund af dette udviklede de ‘Fit, food and fun lab’ og afprøvede det på en gruppe anbragte unge. Kernen i konceptet er tre forløb af cirka 4 timer, hvor de unge får viden om mad blandt andet gennem køkkenlege og madquizzer, laver mad sammen og spiser i fællesskab. Holdningen hos mange af de unge bagefter var: Mere af det.

Øget fokus på almen sundhed hos udsatte børn og unge

Der er de senere år kommet et stærkt fokus på den helt almene sundhed − dårlige tænder, mavesmerter, synsnedsættelse, overvægt og undervægt − hos udsatte og anbragte børn og unge.

Det er velkendt i forskningen, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet på grund af omsorgssvigt og diagnoser eller på grund af misbrug og psykisk sygdom hos forældrene, oftere lider af både fysiske og psykiske helbredsproblemer end deres jævnaldrende. Det kan være alt lige fra misdannelser ved fødslen, fysiske sygdomme i fordøjelses- og åndedrætsorganer til psykiatriske diagnoser. Alligevel har der ikke være samme opmærksomhed på den almene sundhed hos netop de børn. Den svenske forsker Bo Vinnerljung har både gennem sin egen og andres forskning påvist, at hverken myndigheder eller anbringelsessteder har været opmærksomme på anbragte børn og unges sundhed. Og har dermed været medvirkende til, at der inden for de seneste år er kommet fokus på, at et anbragt barns mistrivsel og maveproblemer også kan stamme fra en ensidig og dårlig kost. Og at en anbragt ung med udslæt skal testes for allergi over for bestemte fødevarer, så udslættet ikke bare forklares med, at hun kradser sig på grund af en diagnose, eller fordi hun har haft nogle dårlige oplevelser i sit barndomshjem.

Samtidig er der kommet fokus på, at mange af de anbragte børn og unge som voksne havner i statistikkerne for udsatte og marginaliserede voksne. Og deres sundhedsproblemer er efterhånden veldokumenterede: Socialt udsatte voksne spiser mere usundt, ryger mere, drikker mere og motionerer mindre end andre. Mændene dør i gennemsnit 19 år tidligere og kvinderne 17 år tidligere end gennemsnittet.

Brug børn og unges egne ressourcer

Tanken er derfor nærliggende, at man også hos udsatte og anbragte skal forsøge at skabe en forståelse for sundhed og gode madvaner i barndommen og ungdommen. Det er denne tankegang, lektor på VIA University College Karen Bro Aaen, der er sygeplejerske og har en master i sundhedsantropologi, arbejder ud fra, når hun underviser i sundhed på døgninstitutionerne.

− Vores vinkel er at få døgninstitutionerne til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, og det indebærer også at få alle − fra lederen over kost- og ernæringsfaglige til pædagogerne − til at reflektere over, hvordan de skal gå til arbejdet med de unges sundhed og kostvaner.

− Jeg vil gerne have alle på en døgninstitution til at arbejde mere med, hvilke ressourcer de enkelte unge har, og bygge på dem. Fuldstændigt som de gør i deres daglige, socialpædagogiske arbejde, siger hun og giver et eksempel med en stærkt overvægtig pige:

− Pigen har formentlig fået masser af rådgivning om, hvad hun skal gøre, og også den pågældende døgninstitution har fokus på tallerkenmodellen og på at fortælle pigen, at hun ikke skal spise chips og slik. Denne tilgang kan for den unge opleves dogmatisk og kontrollerende. Jeg vil hellere have de ansatte til at arbejde med en sundhedsfremmende tilgang − f.eks. ved at anerkende, at pigen lige præcis dagen før undgik slikket og tale med hende om, hvordan det kunne lykkes. Så trækker man på hendes egne ressourcer og får dem synliggjort over for hende selv.

De små skridts pædagogik

Der skal også arbejdes med de små skridts pædagogik omkring mad og måltider på anbringelsesstederne − og det sker selvfølgelig allerede nogle steder, siger Karen Bro Aaen.

På den første uddannelsesdag på døgninstitutionen Fårupgaard i foråret arbejdede de kost- og ernæringsfaglige eksempelvis med at lave en udstilling af, hvor meget sukker der er i ketchup. Helt lavpraktisk med ketchupflasker og sukkerknalder.

− Og det er en virkelig god idé. Det er godt at starte i det små og oplyse i stedet for at skræmme. Så kan de unge tage budskabet ind i deres eget tempo.

Vedtag en kostpolitik og hold den

De unge i VIA og Børnehjælpsdagens projekt viste, at de havde helt styr på forskellen i madkultur på de forskellige anbringelsessteder. ‘Det gamle opholdssted fra min barndom, der måtte man ikke bare tage maden. Der spiste vi morgen, middag og aften sammen med de andre. Her hvor jeg bor nu, er køleskabet altid åbent, og vi kan bare spise. Så de fleste, der kommer her, tager på. Jeg har taget 30 kg på, siden jeg flyttede ind.’, lyder det fra en af de unge.

Det er derfor en god idé, at anbringelsesstederne udarbejder en kostpolitik, siger Charlotte Jensen.

− De enkelte pædagoger kan have en forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at spise sundt, og det er ikke sikkert, at den enkeltes holdning følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Man kan også påvirke de unge forskelligt, afhængigt af hvilken relation man som pædagog har til den anbragte. Hvis stedet har vedtaget en kostpolitik, er der et fælles afsæt, siger Charlotte Jensen.

I øvrigt var de unge meget gode til at tale om og reflektere over deres sundhed. Formentlig fordi de er vant til at tale med pædagogerne om deres liv. Men der er langt derfra og til at ændre kostvaner, siger Charlotte Jensen.

− De skal synes, det er vigtigt for dem, og ernæringen skal kobles sammen med, at de gerne vil være gode f.eks. til fodbold, eller at de gerne vil tabe sig.

FAKTA
 

Fit, food and fun lab for anbragte unge i alderen 15-22 år

 

Konceptet bygger på aktiv involvering, sjov undervejs, meningsskabende sammenhænge, konkret viden og praktiske redskaber.

Fit, food and fun lab er blevet til i et samarbejde mellem Børnehjælpsdagen og VIA University College i 2015 og består af fire dele:

•  En gennemgang af eksisterende forskning om udsatte/anbragte unge mellem 13 og 19 år og sundhedsinterventioner − og i mangel af dette også forskning om unge generelt samt kost og sundhed.
•  Interview med tre pædagoger og 10 unge anbragte/tidligere anbragte om, hvad de tænker, der skal til for at ændre unges kostvaner.
•  Udvikling af konceptet Fit, food and fun lab på den baggrund.
•  Evaluering af konceptet sammen med de unge.

Konceptet er enkelt og let at kopiere. Det består af tre møder om de ti kostråd, med praktiske øvelser, quizzer, madlavning og spisning.

De fleste af de unge, der var med, gav udtryk for, at det havde været sjovt og lærerigt, og at de nu havde mod på at lave sund mad, når de flyttede for sig selv.

www.bhd.dk/vores-viden/publikationer/

 

FAKTA
 

Måltidets magt

Kost & Ernæringsforbundets mærkesag sætter fokus på mad og måltider til socialt udsatte. Mad og måltider kan give ro og rytme og være et afsæt for at lære børn og unge at mestre eget liv.

Sociale institutioner - se på kost.dk

 

Se Socialforskningsinstituttets undersøgelse - Anbragte15-åriges hverdagsliv i artiklen:
Anbragte unge spiser sundest - mens de er anbragt

Og læs, hvordan de takler sundhedsfremme og forebyggelse - mad og måltider på Godhavn, Fårupgård og Egely:
Mad og måltider i fokus på sociale institituoner