Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2018 Månedens opskrift: Kastanjer
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Henrik Frydhjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2018 Detektiv i madspild
Fagbladsartikel 13/11/2018 Nyt logo for fremtiden

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Unge dropper sport til fordel for fest

  • Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

‘Danske unge har (stadig) Europa-rekord i druk’.

Overskriften er en genganger i danske medier og har givet både forældre og professionelle grå hår i hovedet. For selvom forbruget af alkohol blandt danske unge er faldet de senere år, og debutalderen er steget, så er Danmark stadig det land i Europa, hvor flest unge drikker sig fulde. Og det tager fart, når de starter på en ungdomsuddannelse.

Skolen fremmer en drukkultur

Alkohol & Samfunds undersøgelse ‘Gymnasiet som party provider’ fra 2016 viste, at 92 gymnasier (to tredjedele af de adspurgte, red.) ‘opfordrer’ eleverne til at drikke meget og fuldskabsorienteret. Nye elever bliver automatisk optaget i den drikkeorienterede festkultur. 35 gymnasier gør yderligere en ekstra indsats for at introducere 1.g’erne til den, og 65 gymnasier samarbejder med diskoteker om efterfester mv. Det er som regel  elev- og festudvalg, der inviterer til at drikke, men gymnasiernes ledelse undlader at tage ansvar.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens kampagne ‘Fuld af liv’ er en tidlig debut og et stort alkoholforbrug som ung forbundet med en højere risiko for at drikke mere end andre voksne senere i livet. De unge er desuden særligt sårbare over for skadevirkningerne af alkohol. “Både indlæringsparathed og sociale kompetencer svækkes, hvis den unge har et jævnligt forbrug af alkohol”, skriver Sundhedsstyrelsen.

De sociale fællesskaber betyder alt

En anden konsekvens af at være en del af en fest- og alkoholkultur er for nogle unge, at de har svært ved at holde fast i et aktivt fritidsliv. Det viser et femårigt sociologisk studie fra Københavns Universitet. Her fortæller elever på Rysensteen Gymnasium i København, at de gerne vil prioritere sport i fritiden, men at det er vigtigt, at der også er plads til gymnasielivets sociale fællesskab, som altså omfatter en festkultur med alkohol. Og for nogle er de to fællesskaber svære at forene.

Desuden har den sunde og aktive krop lavere statusværdi end det at være en del af fest-fællesskabet, fortæller Stine Frydendal, adjunkt i idrætssociologi på Institut for Ernæring & Idræt på Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.

− Det at tilhøre et socialt fællesskab i gymnasiet er enormt vigtigt for de unge, vi talte med. De skal deltage i mange aktiviteter, også om aftenen, og det har mange svært ved at forene med f.eks. foreningsidræt, hvor de måske træner to aftener om ugen og spiller kamp om lørdagen.

Kede af at droppe idrætten

Hun pointerer dog, at mange unge i forvejen vælger idræt fra i ungdomsårene, så det er ikke alene fest- og drukkulturen, som er afgørende. Mens andre unge formår at bibeholde idrætten i deres liv og får et socialt fællesskab her.

− Det vigtige er, at sociale fællesskaber er det, som binder de unge sammen og driver dem.

Valget mellem fællesskab i idrætsklubben og partykulturen i gymnasiet er dog ikke bare nemt for de unge, erfarede Stine Frydendal i sit studie.

− Rigtig mange af dem, vi talte med, var kede af at droppe deres foreningsidræt, men det var en mulighed for at finde ekstra tid. De unge ved godt, at det ikke er sundt at drikke, ryge og ikke dyrke så meget motion. Men igen: Det er vigtigere for dem at være en del af en social arena. Og som ung bruger man ikke meget tid på at tænke over de langsigtede konsekvenser.

Unge er ikke bare nydelsesprojektiler

Jakob Johan Demant er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i unges rusmiddelkultur og -adfærd. For ham giver det mening, at nogle unge har svært ved at favne forskellige fællesskaber og aktiviteter.

− De fleste unge er aktive på mange fronter på samme tid, og her er de sociale aktiviteter i festkulturen meget vigtige. Det at drikke alkohol er stadig prestigegivende − et centralt element i at opbygge og vedligeholde venskaber, som man er nødt til at forpligte sig til for at være med. Derfor er det måske vanskeligt også at forpligte sig til sin sport.

Han maner dog samtidig til besindighed.

− Danske unge er ikke bare en flok løsgående nydelsesprojektiler. Nogle vil gerne håndtere forskellige agendaer, så man skal passe på med at sige, at unge ikke kan vælge alkohol fra. Det kan nogle godt. Det er ikke alle, der drikker sig lammestive hver lørdag aften. De bevarer kontrollen i fuldskaben − eller drikker ikke, hvis de skal spille kamp søndag formiddag. Og der findes også unge, som slet ikke drikker, så festkulturen er ikke homogen.

Der skal bygges bro mellem fællesskaberne

De to forskere erkender, at det ikke er verdens nemmeste sag at forene en fest- og en idrætskultur, men har dog bud på løsninger.

− Vi har set, at det kan lade sig gøre at påvirke unge og deres forældre i folkeskolen, når det gælder adfærd omkring alkohol. Så det samme burde kunne lade sig gøre på ungdomsuddannelserne, mener Jakob Johan Demant.

− Løsningen ligger gemt i de præmisser, som påvirker alkoholkulturen: Den nemme adgang til billig alkohol, alkoholreklamer og markedsføring, forældrene og de unge selv. Det er de greb, man kan arbejde med.

Stine Frydendal mener, at det er vigtigt at anerkende og forstå de unges fællesskabskultur.

− De befinder sig i en anden kulturel kontekst − de er hverken børn eller voksne. Hvis man ikke forstår, hvad der er på spil for dem, er det også svært at forstå, hvad der skal til for at aktivere dem, siger hun.

− Så uden at anerkende deres drikkekultur, må man anerkende den måde, de lever på, uden at placere skyld, siger hun og peger på, at man i andre sammenhænge er lykkedes med at lave sociale fællesskaber, som involverer sport og motion på en mere fleksibel måde end den traditionelle foreningsidræt.

− Hvis man kunne tilbyde de unge andre strukturelle og mere fleksible former at dyrke motion under, som nogle har gjort med fodboldfitness, tror jeg, det vil være nemmere for dem at holde fast − eller begynde igen.

FAKTA
 

Meget mere med

I oktober og december kører Sundhedsstyrelsen for anden gang kampagnen ‘Meget mere med’ for at begrænse alkoholforbruget blandt unge. Kampagnen henvender sig til alle, der arbejder med unge i alderen 16-20 år. Et af elementerne er en invitation til dialogmøder med ungdomsuddannelserne. Kampagnen opfordrer til at indføre en alkoholpolitik ‘Alkohol under ansvar − en fælles indsats’ og til at indlede et samarbejde med de unges forældre om uddannelsernes alkoholkultur. Baggrunden er:

•  Unge er mere sårbare over for skadevirkningerne af alkohol.
•  En tidlig debut og et stort forbrug som ung øger risikoen for et øget forbrug senere i livet.

Sundhedsstyrelsens kampagne til unge om alkohol
www.megetmeremed.dk

 

FAKTA
 

Unge og alkohol

•  Ca. 80 % af de europæiske unge drikker alkohol mod ca. 92 % af de danske unge. I de andre nordiske lande svinger andelen fra 35 % på Island, 57 % i Norge, 65 % i Sverige og 74 % i Finland.
•  11 % af de unge overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkohol. Derudover har lidt over halvdelen (58 %) drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned.
•  Forekomsten af Binge-drinking (at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed) stiger hos de unge fra de er 15 år, til de er 18-19 år. Herfra falder den, til de er 25-26 år. Det samme gælder alkoholforbruget generelt − det mindskes i midten af 20’erne.
•  De unge, som midt i 20’erne fortsat har et teenager-drikkemønster, synes at have en særlig risiko for at udvikle eller bevare alkoholproblemer.

Alkohol og helbred

•  Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker kroppens organer.
•  Alkohol bidrager til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme, og selv et lille alkoholforbrug kan give kræft.
•  Alkohol kan gribe forstyrrende ind i de normale funktioner i immunsystemet.
•  Undersøgelser tyder på, at jo højere forbruget er, desto højere er risikoen. Kvinder tåler et overforbrug i mindre grad end mænd.
•  Alkohol er skyld i ulykker som fald, forgiftning, trafikulykker, drukning, usikker sex, vold og selvmord.
•  I puberteten kan alkohol føre til strukturelle ændringer i hippocampus, dvs. den del af hjernen, som har betydning for indlæring. Et højt forbrug kan forringe hjernens udvikling permanent.
•  Et højt forbrug af alkohol kan bidrage til overvægt på grund af alkoholens høje energiindhold samt den appetitforstærkende virkning

Læs mere

Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium. Stine Frydendal
Se omtalen: Svært at kombinere sportskultur med ungdomskultur

Kortlægning af unges alkoholvaner i Danmark
Se 
Kampagnen Fuld af liv på cancer.dk

European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs
www.espad.org

Sundhedsstyrelsens:
Unges holdning til alkohol.
Undersøgelse 2018
Meget mere med. Kampagne 2018
Alkohol og helbred. Rapport 2008

Unge, alkohol og stoffer. Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2018. www.soc.ku.dk

Danskernes motions− og sportsvaner 2016. Idrættens Analyseinstitut.
www.idan.dk/vidensbank/

 

SYNSPUNKT
 

Lene Ottesen Nielsen, ernæringsassistent
Sorø Gymnastikefterskole

Her er alkohol bandlyst

− Hos os er alkohol bandlyst. Det gælder også på vejen til og fra skolen og til alle fester her. Det er slet ikke noget, vi diskuterer, og eleverne accepterer det. Det bliver de og deres forældre informeret om, inden de starter, og de skriver under på det. Hvad de ellers foretager sig uden for skolen, blander vi os ikke i. Men drikker man på skolen, bliver man smidt ud, og det er sket et par gange, fortæller Lene Ottesen Nielsen.

− Alle er en del af fællesskabet, og det kræver, at man deltager i rengøring, oprydning og madlavning. Det betyder, at jeg har elever i køkkenet året rundt. Formålet er lærende og bidragende, siger hun. Når vi f.eks. står og snitter en salat, taler vi sammen − om deres liv, deres gymnastik, hvad de har lavet i weekenden. I køkkenet har vi en større fortrolighed med eleverne, fordi de ikke opfatter os som ‘lærere’.

− Og vores elever er selvfølgelig lige som alle andre unge. De går også til den og eksperimenterer, når de holder private fester, tilføjer hun.

− Min oplevelse er, at deres adfærd omkring alkohol hænger tæt sammen med, hvad de har med hjemmefra. Nogle skejer mere ud, mens andre er mere tilbageholdende. Og så er de jo optaget af deres krop og fysik og af, hvad de spiser. Vi kan se, at gruppen af unge, som er meget fokuseret på, hvad de spiser, er vokset. Og det har vi løbende samtaler med dem om.